Alex er en af de unge sønderborgensere, der har det, der kaldes særlige behov. Og det betyder, at han har det sværere end de fleste. Nu har han fået et flexjob i Jem & Fix.

Alex er ikke alderssvarende og det betyder, hans skolekundskaber er på tredje klasses niveau. 

Alligevel har Alex brug for et liv med arbejde, så hans tilværelser ligner den, som såkaldt normale har. Altså er der vigtigt for Alex, han har et job at stå op til – og mandag mødte han ind på sin første dag på sit flexjob i Jem & Fix i Sønderborg. 

– Vi fik Alex i praktik og jeg lovede fra start, at hvis han kunne klare de opgaver, som vi bad ham lave, så skulle han ansættes, siger butikschef Peter Boelskifte. Og efter en lille måned, så kunne Alex’ kontaktperson fra Landsforeningen Ligeværd fortælle Jobcenter, at der var et flexjob til Alex. 

To års tomgang i Kvickly 

Alex har tidligere været i jobtræning, aktivering og så videre i Kvickly i tæt på to år – men det blev aldrig til andet end ulønnet arbejde. Alex havde det herligt i Kvickly og det var ligesom argumentet for at forlænge aftalen igen og igen. 

– Jeg synes, det er aldeles uhørt, at man sender ledige i udsigtsløs aktivering. På kommunen ved de jo godt, hvem der siger ja til gratis medhjælpere igen og igen”, siger Jørn Thrane fra Landsforeningen Ligeværd. Han ser mange aktiveringsforløb som kommunal erhvervsstøtte, fordi de mange af virksomhederne ikke ansætter nogle af de aktiveringsramte. 

Fordi Alex har særlige behov og fordi Kvickly aldrig takkede nej, hang han fast i Kvickly i tæt på to år. 

Ifølge Ligeværd var kommunens plan bare at forlænge aftalen med Kvickly endnu en gang og det fik foreningen til at reagere. 

– Så det er da dejligt for Alex, at hans kontaktperson i vores forening hjalp ham i flexjob på bare en måned, siger Jørn Thrane. Han tilføjer, at det er dejligt, der er virksomheder med en leder, som har en social ansvarlighed. 

– I Jem & Fix er vi glade for Alex og når han løser nogle af de opgaver, der er i vores hverdag, så frigør vi jo ressourcer til andre ting”, siger Peter Boelskifte. Han nævner, at Jem & Fix efter hans mening selvfølgelig også skal hjælpe mennesker, der skal i flexjob. 

Rådgivning

Ligeværd støtter unge med særlige behov og deres forældre med råd og vejledning.

Kontakt ligelinie

Bliv en del af fællesskabet

Vær med til at gøre en forskel for børn, unge og voksne med særlige behov…

Ja tak - vis mig hvordan

Ligeværd

Vi hjælper dig og din familie med alt fra netværk til beskæftigelse