Virksomheden Actura har fire unge med Aspergers i praktik med henblik på efterfølgende ansættelse.

Virksomheden Actura har fire unge med Aspergers i praktik med henblik på efterfølgende ansættelse.

Tekst og billeder: Peter Christensen

Robotten Nao rejser sig op og stiller sig an med armene foldet over hovedet som en symbolsk solsikke. Nao charmerer sig frem, mens han med sin robotstemme synger den lille børnesang.

”Solsikke, solsikke kig den anden vej

Hvorfor skal du altid kigge på mig

Solsikke, solsikke kig den anden vej

Mens jeg ta’r en pære fra vor nabos pæretræ”

– Det er en børnesang som Mortens 6-årige søn kendte, og han har lært og sangen og de tilhørende bevægelser. Morten har indsunget den, og vi har bagefter pitchet stemmen, så den lyder så robotagtig som muligt, og vi har fået den til at gøre de samme bevægelser, som hører til sangen, forklarer Mathias Robinson om hans arbejde med robotten.

Mathias Robinson har været gennem et 3-årigt forløb på AspIT, som er et erhvervsskoleforløb specielt for unge med Aspergers. Han er nu i praktik, med henblik på efterfølgende ansættelse, i virksomheden Actura, som udvikler brugervenlige programmer til robotten Nao. Mathias Robinson er også kendt af medlemmerne af Unge for Ligeværd (UFL). Han er webmaster for UFL’s hjemmeside www.ufl-ligevaerd.dk.

Fordi de er dygtige

Morten Olesen er indehaver af virksomheden Actura Robotcenter beliggende på Langdyssen i Lisbjerg Erhvervspark i det nordlige Aarhus. Undertegnede kom en anelse galt af sted, da jeg ringede til virksomheden med ærindet om at interviewe Mathias Robinson om hans praktik og med ham om praktik og ansættelse af Mathias og tre andre unge fra AspIT. ”Det er vel sådan lidt CSR-vinklen”, fik jeg sagt.

Efter ganske få sekunders stilhed lød det præcist fra Morten Olesen i den anden ende af røret: – Det er slet ikke CSR det drejer sig om. Jeg er ikke bare en flink mand. De er i praktik her, fordi de er rigtig dygtige.

Så var rammen sat på plads med det samme. Og jeg fik et lille rap over næsen, som var på sin plads.

– Som arbejdsgiver kan jeg ikke bruge specielle behov til så meget. Det jeg kan bruge er ressourcer og kompetencer, og det har de masser af, forklarer Morten Olesen videre.

Indtrykket af tonen mellem Morten Olesen og de fire unge er, at her bliver der ikke ”puttet” noget under stolen, men det bliver heller ikke ”klasket” op på væggen. Det er direkte, venlig og respektfuld dialog om opgaverne, og det er tydeligt at alle stortrives med det.

Tegn til tale

Robotten Nao er blandt andet tænkt til at bidrage til inklusionen i skolerne. Den er tænkt som et aktivt redskab for eleverne, så de kan finde deres plads i klassen.

– I sig selv er det jo ikke nødvendigvis en rar, men snarere en stigmatiserende, oplevelse at blive taget ud af klassen til specialundervisning, vurderer Morten Olesen.

Robotten Nao har sin egen IP-adresse og kan programmes, så den reagerer på elevens kommandoer som f.eks. den tidligere beskrevne sang om solsikken, der skal holde op med at kigge. Robotterne kan gå, se, tale og lytte.

– Robotten kan gøre indlæring sjovere for eleverne og effekten af samspillet mellem elev og robot er også stor. Eleverne har muligheder for at lege undervisningen ind på et område, hvor de måske har det svært. Og de har mulighed for at gøre det, når de har lysten. De skal ikke vente på en lærer i en time. Vi skal tænke i løsninger ikke i begrænsninger, forklarer Morten Olesen.

Han ser store muligheder i robotten ud over undervisning. En anden mulighed kunne være at anvende robotten til samtaler, hvor det er svært og kan opleves grænseoverskridende at sætte ord på. I de situationer kan robotten måske anvendes til at være den ”udefra kommende” der kan sætte ord på.

– Eleverne fra ASpIT er dygtige og mestrer alle de programmeringssprog, der er brug for i arbejdet med robotterne. De har de helt rigtige kompetencer til det her job. De er omhyggelige og gode til at kommunikere både med mig og kunder. Det er målet, at de får fast ansættelse på virksomheden efter praktikperioden, fortsætter Morten Olesen.

Sammenhæng fra skole til virksomhed

– Vi programmerer de små programmer til robotten, så den reagerer rigtigt på de kommandoer den får. Vi skal omsætte Mortens ideer og robottens muligheder, så den bliver brugervenlig for eleverne og kan styres fra f.eks. en tablet, forklarer Mathias Robinson efter den korte demonstration af sangen om solsikken.

– Det bedste er, at det jeg laver giver mening, og at andre har brug for det jeg kan.

De tre øvrige, Martin Nissen og Mathias Rønholt, der også arbejder med programmering, og Nina Luna Lønborg Kristensen, der arbejder med grafik, stemmer i med en enslydende forklaring. Det er arbejdets betydning, opgavernes indhold, arbejdet med robotten, trygheden i at kende hinanden på forhånd fra AspIT og samarbejdet med Morten Olesen, der er drivkraften bag deres arbejdsglæde, motivation og trivsel.

– Vi har lært meget på AspIT, og det er dejlig oplevelse, at der er en sammenhæng mellem det vi har lært og det vi skal kunne her på Actura.

AspIT arbejder målrettet med praktik og efterfølgende ansættelse for skolens elever.

– Skolen har hyret et firma som i sammenhæng med skolens praktikansvarlige skaffer praktikpladser med udsigt til efterfølgende ansættelse for skolens elever, fortæller Mathias Robinson om den del.