Dit barn viser tegn på mistrivsel og stressbelastning og vil måske sjældent i skole. Som forælder skal du støtte dit barn i at komme i skole, men samtidig skal du sikre, at dit barn har det godt og kan magte sin hverdag. Og lige nu virker det umuligt at få begge dele til at lykkes.
Kan du genkende det pres, og føler du dig måske utilstrækkelig?
Så kom og hør, når Kirsten Callesen giver konkrete råd til hverdagen med et barn i mistrivsel. Til hvordan du som forælder kan sikre en stabil hverdag i familien.
Konkrete råd til hverdagen med et barn i mistrivsel
Du får konkrete råd til at støtte dit barns læring og skærme det mod urimelige krav. Kirsten vil tale om at sikre dit barns trivsel i hjemmet. Om gode søvnmønstre, forberedelse og struktur i hverdagen, socialt samspil med familie og venner. Og om (mis)trivsel i skolen, ufrivilligt skolefravær, social isolation og bekymringer for, om dit barn kan magte sin hverdag i skolen.
Oplægget vil lægge op til dialog i mindre samtalegrupper mellem forældrene med fokus på at øge forståelse og udveksle strategier.
DELTAG OGSÅ I: Fie Hørby: Forældrenes relation er den vigtigste i et barns liv
Program
Kl. 17.30-18.30 Oplæg ved psykolog Kirsten Callesen - Skolegang, stress og strategier for forældre til børn med særlige behov
Kl. 18.30-19.30 Sandwich og netværkssamtaler i mindre grupper
19.30-20.00 Opsamling i plenum, feedback fra grupperne og opsamling af strategier og konkrete tiltag
20.00 Farvel og på gensyn!
Om Kirsten Callesen
Kirsten Callesen er klinisk psykolog med speciale i Autisme og ADHD samt øvrige neuropsykiatriske tilstande. Kirsten er stifter af Psykologisk Ressource Center, som er en privat praksis med speciale i Autisme, ADHD og Traume- og belastningstilstande.
DELTAG OGSÅ I: Hvordan finder jeg den rette hjælp til mit skolebarn i mistrivsel?
I 2014 skabte Kirsten en højt specialiseret dagbehandlingsskole i København, Søstjerneskolen, hvor hun har specialiseret sig i uddannelse og behandling af normalt begavede børn og unge med autisme, som har en kompleks komorbiditet, herunder PDA, Belastningsreaktioner, PTSD og Kompleks PTSD.
Kirsten er medforfatter til KAT-kassen, som siden 2002 har været et vigtigt og autismevenligt kognitivt samtaleværktøj for personer med neuroaffektive udfordringer.
Læs mere om Kirsten Callesen her
Alle forældre til skolebørn i mistrivsel er velkomne
DELTAG OGSÅ I: Søskende til børn med særlige behov skal i familiekalenderen
Arrangementet støttes af FO Aarhus.
Dato og tid
Start:
18. januar 2023 | 17:30
Slut:
18. januar 2023 | 20:00
Sted
Kulturhus Bunkeren
Olof Palmes Allé
8200 Aarhus N
Kontakt
Tina Navne
tina@ligevaerd.dk
22268562
Pris
Gratis, men kræver tilmelding
Inkl. sandwich
Tilmeldinger er lukket til denne event.