Forældrenes relation er den vigtigste i et barns liv. Det gælder også, når forældrene lever hver for sig. Og det gælder, selvom et barn mistrives og kræver en stor del af forældrenes opmærksomhed.
For det vand, der flyder mellem mor og far, er det vand, børnene svømmer i, vokser og bliver til i. Og alt hvad der flyder af kærlighed, irritationer, skænderier, uudtalte drømme og længsler, tomrum, forventninger, grin, glæde, sorg, seksualitet, nærvær og kontakt farver vandet imellem os og former vores børn. Derfor er den vigtigste relation dén mellem forældrene.
DELTAG OGSÅ I: Konflikthåndtering i familien
Alligevel sker det tit, at vi prioriterer vasketøjet højere. Indtil nu.
Nu er du her, og i bunden af siden tilmelder du dig et foredrag med Fie Hørby, hvor du kan få konkret viden om den vigtigste relation i dit barns liv. Fordi den for mange forældre nogen gange føles som den mest besværlige.
Det får du med
Til foredraget får du et indblik i, hvad kærlighed egentlig er, og hvorfor vi kan være elsket højt af vores partner og alligevel ikke mærke det. Hvad der giver kærligheden, trygheden og tilliden de bedste betingelser for at trives i parforholdet eller med sin medforælder, og hvordan kærligheden til os selv, afspejler sig i det forhold.
DELTAG OGSÅ I: Hvordan finder jeg den rette hjælp til mit skolebarn i mistrivsel?
Parforholdet bliver som alt andet slidt af daglig brug. Og det kan især være hårdt at være forælder til et barn i mistrivsel. Så hvis vi ikke prioriterer hinanden eller formår at lytte og tale os igennem konflikterne, risikerer vi at svække kærligheden mellem os – og dermed næringen i familien. For når vi ikke trives sammen, trækker vi os væk fra hinanden og ind i os selv.
Kærligheden får de bedste betingelser i familien, når vi hver især føler os set og elsket som dem, vi er. Når vi har retten til at have det, som vi har det. Det betyder ikke, at vi skal have vores vilje. Det er to forskellige ting.
DELTAG OGSÅ I: Søskende til børn med særlige behov skal i familiekalenderen
Det gælder om at holde hovedet koldt og hjertet varmt – både når vi lever sammen og adskilt.
Program
Kl. 18-19 Fie Hørby holder oplæg og faciliterer samtaler mellem publikum undervejs
Kl. 19-19.30 Sandwich
Kl. 19.30-20.30 Oplæg og spørgsmål
Alle forældre til skolebørn i mistrivsel er velkomne
Arrangementet støttes af FO Aarhus.
Dato og tid
Start:
27. april 2023 | 18:00
Slut:
27. april 2023 | 20:30
Sted
Diakonhøjskolen
Lyseng Allé 15H
8270 Højbjerg (Aarhus)
Kontakt
Tina Navne
tina@ligevaerd.dk
22268562
Pris
Gratis, men kræver tilmelding
Inkl. forplejning
Denne event er fuldt booket.