En spændende og vidtspændende opgave

– Vi gør meget ud af samarbejdet med familierne. Vi kan tage pÃ¥ hjemmebesøg og fÃ¥ forældre pÃ¥ besøg her, sÃ¥ eleverne kan holde den vigtige kontakt og trÃ¥d til familien. Mange af grundene, til at de er anbragt, er jo dysfunktionalitet i hjemmet, og vi gør meget for at fÃ¥ det at fungere igen med godt samvær. 

En trist historie 

En del af eleverne har været rigtig meget igennem med mislykkedes anbringelserne. Mange kommer fra mange forskellige familieforløb. Andre kommer fra ingenting, hvor de har råbt vagt ved gevær i mange år. Mange af dageleverne har gået hjemme i halve til hele år uden tilbud eller kommer fra en produktionsskole, hvor det har været forsøgt at placere dem der, men det ikke har fungeret. 

– Kommunernes tilbud stÃ¥r ikke altid mÃ¥l med de unges behov. I sidste ende er det ogsÃ¥ den unge selv, der skal tage ansvar og deltage i planlægningen af deres eget liv. Vores opgave er at hjælpe dem med at definere deres mÃ¥l og ønsker, og kommunens opgave er i sidste ende at hjælpe dem med at realisere dem, nÃ¥r de er færdige med deres uddannelse eller dagtilbud her. 

En verden udenfor 

– Jeg taler med de unge om deres uddannelsesplaner, og hvad tænker de selv der skal ske. Hvad synes de gÃ¥r godt og hvad synes de gÃ¥r mindre godt. Hvad kunne tænke sig mere af og hvad mindre af, fortsætter Katja Lauritzen med at fortælle. 

– Vi præsenterer dem for verdenen uden for Høng. Hvilke forventninger har de og hvilke forventninger har andre til dem. De er jo skærmet pÃ¥ skolen pÃ¥ eller anden mÃ¥de. Vi prøver at fÃ¥ dem i gang med fritidsaktiviteter uden for byen, men de er ikke alle klar til det. Tit og ofte skal de følges de første mange gange, og sÃ¥ bliver de mÃ¥ske trygge eller finder en anden at følges med til sidst 

Eleverne kan tage kørekort på skolen, og en del af eleverne har det som en del af deres STU. Om onsdagen underviser en kørelærer i teori på skolen. Det kan være for store krav eller for mange mennesker, så det bliver for voldsomt i et teorilokale. 

– Vi gør meget ud af samarbejdet med familierne. Vi kan tage pÃ¥ hjemmebesøg og fÃ¥ forældre pÃ¥ besøg her, sÃ¥ eleverne kan holde den vigtige kontakt og trÃ¥d til familien. Mange af grundene, til at de er anbragt, er jo dysfunktionalitet i hjemmet, og vi gør meget for at fÃ¥ det at fungere igen med godt samvær. De fleste af de familier vi samarbejder med har ikke ressourcerne til at støtte op om deres børn, selv om de selvfølgelig vil deres børn det bedste., forklarer hun videre. 

– SÃ¥ det der med at finde veje, hvor man nÃ¥r dem bedst muligt, bruger vi meget tid pÃ¥. Og sÃ¥ i høj grad, at de selv er med til at skabe deres hverdag og liv pÃ¥ skolen med at blive hørt og set og anerkendt og respekteret, for det de kan. 

Opgaver fra a-z 

Katja Lauritzen er ikke kontormus, der er gået i et med sin stol. Der er en kæmpe forskel på at være sagsbehandler i en kommune og tale med de unge 2 gange om året, til hendes job på skolen, hvor de er hele tiden. 

– En del personlig vejledning knyttet til pædagoger og faglærere, men jeg kan sagtens tage en snak, hvis der har været en konflikt eller en rigtig skidt weekend hjemme. SÃ¥ det kan sagtens være mig der ringer til forældrene og følger op pÃ¥ den. Hvis der er noget akut psykisk kan det ogsÃ¥ vel være mig der tager dem til egen læge eller til psykiatrisk skadestue. Jeg er her jo i dagtimerne, forklarer hun. 

Der er handleplansmøder med eleverne hver 3. måned. Skolen har et stort netværk af praktiksteder, der skal vedligeholdes, og skolen udveksler med andre skoler, hvis det giver mening. 

– Der er nogle gængse regler omkring uddannelsesplan som vi følger nÃ¥r en elev slutter. PÃ¥ Høng Erhvervsskole fÃ¥r de ogsÃ¥ en uddannelsesbog og et kompetencebevis med herfra. Vi beskriver, hvad vi ser af muligheder og støttebehov, som er et stort punkt. Det materiale eleverne fÃ¥r med herfra, er blandt andet med til at skabe grundlaget for den videre sagsbehandling og eventuelle foranstaltninger. Vi prøver at klæde dem sÃ¥ godt pÃ¥ som muligt, og jeg holder en del møder med kommunen og eleven op til afslutningen, sÃ¥ de kommer sÃ¥ godt som muligt videre herfra. Og i det omfang det er muligt ogsÃ¥ med familien, slutter Katja Lauritzen 

Kerneværdierne på Høng Erhvervsskole, og dermed også Katja Lauritzens arbejde, er: 

• anerkendelse af den unge 
• den gode relation mellem medarbejdere og de unge 
• omsorg og opmærksomhed pÃ¥ den unge 
• dannelse og ageren i forstÃ¥else med andre mennesker 
• struktur med forstÃ¥elige og synlige rammer for undervisningen og livet pÃ¥ skolen