Når I skal afholde Zoommøder/Klubaftener, er det en god idé at sætte rammen for aftenen, så deltagerne er forberedt på, hvordan det kommer til at foregå.
Inden zoommødet/klubaftenen
- Bestem hvor lang tid klubaftenen skal vare. De første par gange, kan I afholde korte klubaftener, på f.eks. ½ time.
- Hvad skal klubaftenen handle om. Herunder er der et par idéer. På vores hjemmeside vil vi opdatere vores idéer til aktiviteter man kan lave på en digital klubaften.
- I kan f.eks. spise sammen over Zoom.
- I kan tage en runde, hvor alle fortæller, hvad de har lavet i Coronatiden.
- I kan lave den gode gamle Kims leg (Tovholderen har 10 ting under et klæde. Tingene vises i 1 min. Klædet lægges over tingene. De unge skal sammen huske hvilke ting, der var under klædet.
- I kan fortælle om jeres bedste oplevelse i UFL.
- I kan spille Banko.
Indled zoom-mødet/klubaftenen med
- Sørg for at deltagerne ikke har støj i baggrunden, fjernsyn og musik skal være slukket. Er der støj i baggrunden, skal personen trykke på mute, når personen ikke taler.
- Man skiftes til at tale, brug simpel håndsoprækning.
- Vælg en ordstyrer – det kan være en af de unge.
- Mind deltagerne om, hvornår zoommødet/klubaftenen slutter.
- Hold evt. pause undervejs.