40% af en årgang på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, kommer ikke i job, selv om de vurderes at have en arbejdsevne. De har til gengæld udsigt til en tilværelse på kontanthjælp og vil med tiden sikket overgå til førtidspension. Men sådan behøver det ikke at være, hvis man spørger beskæftigelsesfaglig konsulent Marianne Saxtoft.  Hun peger på Ligeværds projekt ViVirk’R som et eksempel på en indsats, der kan hjælpe unge med særlige behov i arbejde.

”De unge, der afslutter STU, er unge med mange komplekse udfordringer. For dem skal der naturligvis nogle ret særlige indsatser til, hvis de skal finde vej ind på arbejdsmarkedet. Men det er bestemt ikke umuligt. Det kan vi se af Ligeværds projekt ViVirk’R allerede nu efter de første par år,” siger Marianne Saxtoft.

ViVirk’R har fået penge fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) til at udvikle ressourceforløb gennem et tæt samarbejde mellem et uddannelsessted, en kommune og lokale virksomheder. Det sker fire steder i landet.

”I ViVirk’R er det ikke nødvendigvis unge, der har gået på STU. Men de arbejdsmetoder, der udvikles her, kan bruges i mange sammenhænge. Og de borgere, der er i ViVirk’Rs ressourceforløb, er også unge med varig funktionsnedsættelse, primært kognitive, som præger deres arbejdsliv, hverdagsliv og fritidsliv,” fortæller Marianne Saxtoft.

”Den slags udfordringer er man vant til at skulle håndtere på Ligeværds uddannelsessteder, så derfor er de oplagte som sted for denne slags ressourceforløb.”

Erhvervsskolen Vestjylland og Ringkøbing Skjern Kommune er en del af et af de lokale partnerskaber i ViVirK’R. Kirstine Bech Jensen, koordinerende sagsbehandler i Ringkøbing Skjern Kommune, siger således om de borgere, der kommer i ressourceforløb på Erhvervsskolen Vestjylland:

”De borgere, som kommer her, er meget sårbare, så det handler også om den måde, der bliver snakket til dem, hvad er det for et arbejdsmiljø, hvordan kan man skærme den enkelte, tage de nødvendige hensyn. Både i forhold til andre mennesker, i forhold til kravene i arbejdsmiljøet og i forhold til borgerens sociale kompetencer – hvordan kan de begå sig. Måske har de brug for hjælp til at begå sig, måske har de været på arbejdsmarkedet men har brug for at øve sig, hvordan man gebærder sig på en arbejdsplads.”

Mange skift er gift for unge i ressourceforløb

Marianne Saxtoft har fulgt både unge, uddannelsesstedets ungekoordinator, kommunens koordinerende sagsbehandler og virksomhedens mentorer i alle fire lokale partnerskaber. Og hun er ikke i tvivl: Det forpligtende samarbejde mellem uddannelsessted, kommunal myndighed og virksomheder kan hjælpe de borgere, som jobcentrene ikke lykkes med.

”Det, vi hører fra de kommunale medarbejdere, er, at denne gruppe af borgere med så mange udfordringer er svære at hjælpe på den måde, man traditionelt arbejder på i kommunerne,” siger Marianne Saxtoft og fortsætter:

”De ressourceforløb, mange borgere kommer i, er sammensat af mange dele mange forskellige steder med mange skift og nye ansigter. Og det er ofte svært for borgeren af finde sammenhæng i.”

Med uddannelsesstedet som stedet, hvor ressourceforløbet er forankret, er det anderledes. Her er der i højere grad sammenhæng og tæt opfølgning på, hvordan borgeren har det, og her ses på både arbejdsliv, hverdagsliv og fritidsliv i en sammenhængende indsats.

” Vi har stort set intet frafald af unge i ressourceforløbene. Og det skyldes i høj grad, at vi skruer op og ned på planen alt efter de aktiviteter, der skal til. Eksempelvis en borger, som lige nu går til psykiater, er her derfor kun en dag om ugen. Så har hun luft til at kunne arbejde med det, mens hun bevarer sin tilknytning til stedet her. Det gør det meget lettere for hende at komme i gang igen i stedet for at skulle starte helt forfra,” siger ungekoordinator Heidi Lykke fra Erhvervsskolen Vestjylland.

Det er Kirstine Bech Jensen enig i.

”Det relationsbårne er afgørende for alle dem, vi arbejder med. For nogle tager det rigtig lang tid, og mange af dem kan selv sætte ord på. Nogle siger: Jeg stoler ikke på dig, jeg har ikke tillid til systemet. Andre kan ikke sætte ord på det. Men de mange skift og de mange overgange er med til at skabe/fastholde de negative erfaringer, og derfor er det helt afgørende at få etableret og fastholdt stabile relationer, så det gælder generelt for vores indsats, at vores borgere ikke skal præsenteres for noget, som kun varer tre måneder for derefter af skifte igen”.

Et uddannelsessted er også en virksomhed.

Mange af Ligeværds uddannelsessteder har gennem årene udviklet værksteder med serviceydelser og små produktioner af varer af forskellig art, og de senere år har mange af dem udviklet socialøkonomiske virksomheder. Det er denne kombination af pædagogisk indsigt og virksomhedsdrift, Marianne Saxtoft peger på som helt unikt.

”På Ligeværds uddannelsessteder har man en meget stor viden om at arbejde med unge med kognitive udfordringer, sociale og psykiske handicap eller andre massive vanskeligheder. Men det særlige her er, at det pædagogiske perspektiv findes som et grundlag – et næsten usynligt sikkerhedsnet under det, som sker i virksomheden,” siger hun.

Ligesom Marianne Saxtoft oplever de unge, at Ligeværds uddannelsessteder kan noget unikt.

”Det interessante er, at de unge ikke oplever det som uddannelse. De oplever det som arbejde. Og som en ung sagde til mig: For mig er det en arbejdsplads. Jeg tænker ikke over, at de har pædagogisk baggrund. Og så tror jeg, det har meget at gøre med, at man ikke mærker det på dem. Når de snakker med en, er det ikke sådan en pædagogisk snak.

”Denne særlige kombination ser jeg ikke andre steder,” siger Marianne.

Også de kommunale sagsbehandlere ser virksomheden frem for uddannelsen. Kirstine Bech Jensen siger:

”Vi mærker det helt implicit. Når vi tænker, der er en ung, som har et potentiale for arbejdsmarkedet, så gennemsyrer det hele vores valg af stedet. Her er en arbejdspladskultur, her er en arbejdsidentitet – hvis man ikke har det, så forventer vi, at arbejdsfællesskabet her kan være med til at bygge det op hos den unge. Her oplever man, at opgaverne er autentiske. Hvad er det for et produkt, vi skal lave, hvad skal kvaliteten være, hvad forventer kunden i den anden ende.”

Samarbejdet er afgørende

Når de unges problemstillinger er så sammensatte, er det vigtigt, at alle omkring den unge arbejder i samme retning. Det er også kernen i ViVirk’R. Her arbejdes der intenst på det forpligtende samarbejde mellem uddannelsessted, kommune og virksomheder.

”Jeg tror, at det kommitment, vi giver hinanden gennem dialogen og samtalen, forpligter os over for hinanden. Og jeg fornemmer den der oprigtighed, når jeg kommer herud. Det er plads og rum, og det passer til vores måde at arbejde på,” siger Kirstine Bech Jensen om samarbejdet.

Men udover, at samarbejdet giver bedre ressourceforløb, ser den koordinerende sagsbehandler også, at det sikrer de rette værdier i arbejdet.

”Jeg tror, det handler om fælleshed omkring værdier. Vores fælles værdier bliver implicitte, vores menneskesyn og vores tilgang til borgeren bliver fælles. Når vi kommer herud, kan vi genkende os selv i at se det gode i mennesker, tror jeg. Det handler rigtig meget om, at vi tror på det samme. Den ordentlighed, respekt, vi vil det bedste her. Hvordan hjælper vi hinanden med at hjælpe denne borger. Det handler om en tro på borgeren frem for en mistro til borgeren”, siger Kirstine Bech Jensen og fortsætter:

”Den fælles tilgang, de fælles værdier er noget af det, vi efterspørger rigtig meget. Og den fleksibilitet, som vi aftalte, da vi startede på ViVirk´R, har vi manglet rigtig meget i vores arbejde som koordinerende sagsbehandlere. Hidtil har det handlet om, at vi kunne benytte nogle helt bestemte tilbud, og andet har ikke kunnet lade sig gøre. Her er en helt anden fleksibilitet og imødekommenhed, så vi kan få tingene til at lykkes på den ene eller den anden måde.”

Bedre livskvalitet og bedre økonomi

”Det er helt tydeligt, at det lykkes at lave bedre ressourceforløb i det tætte samarbejde mellem uddannelsessted, kommune og virksomhed. Og når vi hører de unge, så giver det dem en meget større livskvalitet,” siger Marianne Saxtoft og fortsætter:

”Men meget tyder på, at der også er penge at spare for kommunerne, når det lykkes at lave gode og kloge forløb”

Denne opfattelse deles af Kirstine Bech Jensen.

”Vores erfaring er, at der er rigtige mange ting, som spiller ind i forhold til det arbejdsmarkedsrettede perspektiv. Hvis der ikke er styr på boligsituationen og fritidsdelen, så er der som regel heller ikke styr på den jobmæssige situation. Så det at arbejde med bare et element er ikke muligt med disse unge. Arbejdet med disse unge kræver, at man arbejder med flere behov på samme tid. Og vi ser også, at de jobkonsulenter, som er på stedet her, ganske enkelt arbejder langt mere intensivt med hver ung, end det er muligt for den kommunale jobkonsulent.”

Ud over at det sparer tid i jobcentrene mener økonomerne fra det samfundsøkonomiske konsulenthus Højbjerre Brauer Schultz også, at der er andre penge at spare i de kommunale kasser.

”Der kan være et stort økonomisk potentiale forbundet med at få flere borgere med handicap i arbejde” siger Sarah Kildahl Nielsen, der er seniorkonsulent i Højbjerre Brauer Schultz.

”For eksempel finder COWI et stort økonomisk potentiale ved arbejdsmarkedsrettede indsatser for personer med handicap i deres rapport fra 2014. De finder, at der er et budgetøkonomisk råderum på ca. 70.000 kr. pr. person, som kan fastholdes i fleksjob fremfor førtidspension i et helt år.”

Hvis de tal overføres på tallene på STU elever uden for arbejdsmarkedet, så vil en bedre beskæftigelsesindsats for disse unge betyde en besparelse på et to-cifret millionbeløb hvert år, hvis de unge hjælpes i arbejde. Og heri er ikke indregnet øgede skatteindtægter, når de unge betaler skat af deres løn.

Marianne Saxtoft kan høres på Ligeværds konferencer i forbindelse med Vejledningsmesserne i Roskilde d. 19. september,  Kolding d, 27. september, Aarhus d. 3. oktober og Aalborg d. 25. oktober.

ViVirk’R færdiggør sit arbejde i midten af næste år. Citaterne i denne artikel er taget fra projektets midtvejsrapport

Den eneste markante ændring for unge med særlige behov og beskæftigelse er, at færre får førtidspension og flere er på offentlig forsørgelse. (©Ligeværd/Kim Madsen, Analyze)

Rådgivning

Ligeværd støtter unge med særlige behov og deres forældre med råd og vejledning.

Kontakt ligelinie

Bliv en del af fællesskabet

Vær med til at gøre en forskel for børn, unge og voksne med særlige behov…

Ja tak - vis mig hvordan

Ligeværd

Vi hjælper dig og din familie med alt fra netværk til beskæftigelse