LIGE VÆRD AT VIDE

LIGE VÆRD AT VIDE er Ligeværds podcast om centrale emner, der er værd at vide noget om lige nu, når du interesserer dig for børn, unge og voksne med særlige behov.

Hver episode varer mellem 15 og 30 minutter.

Projekt Joballiancen får udsatte unge i job og uddannelse

Ligeværds projekt Joballiancen er snart halvvejs i sin projektperiode – og dets resultater lover godt. Over halvdelen af de deltagende unge er endt i job eller uddannelse efter deres sidste år på STU – dét, som netop er formålet med projektet.

I projektet samarbejder STU-sted, kommune og virksomhed tæt og løbende om og med den unge.

I podcasten her forklarer Marianne Saxtoft, der er projektets eksterne beskæftigelsesfaglige konsulent, hvordan det unikke samarbejde mellem parterne foregår, og hvorfor det virker.

Ligeværds direktør Esben Kullberg fortæller, hvorfor et projekt som Joballiancen er så vigtigt, og hvad han håber, at resultaterne vil kunne føre med sig – ikke blot for STU-elever, men for mange andre unge med særlige behov, der drømmer om at uddanne sig eller få et job.

Jesper overskred sin kærestes grænse

Jesper er en ung mand med særlige behov. Han har haft problemer med grænser. Han har overskredet sin kærestes, uden han selv var klar over det. Visuelle værktøjer og en snak med parrets pædagoger og en sexolog hjalp.

Vi snakker også med Jesper om seksualundervisning, den vigtige berøring og et stort tabu blandt mænd på psykofarmaka; nemlig risikoen for, at bivirkninger af medicinen påvirker seksuallivet.

Victoria & Viktoria om sex, biseksualitet, overgreb og graviditet

Ønsket om en kæreste. Seksuel nysgerrighed. Dating. På mange punkter er der ingen forskel på unge uden handicap og Victoria & Viktoria, to unge kvinder med særlige behov.

Og dog. Enkelte steder sniger der sig vanskeligheder ind. Vi har taget en snak med dem om fællesnævnere og forskelle, når det gælder sex, biseksualitet, overgreb og graviditet.

Dét, vi har til fælles – 1. afsnit om brug af almen pædagogik i arbejdet med unge med særlige behov

I forskningens fokus på unge med særlige behov glemmer vi ofte dét, som disse unge har tilfælles – både med hinanden og med alle andre unge: At vi alle sammen skal udvikle os til ordentlige mennesker og borgere. Dét er helt almen pædagogik og ikke specialpædagogik.

Sådan siger Leo Komischke-Konnerup, ekspert i frie skoler og ungdomsuddannelser. I tre podcastafsnit taler vores direktør Esben Kullberg med Leo – en samtale, der tager udgangspunkt i Leos Ph.d.-afhandling med titlen ’Gentagelsens pædagogik,’ , som bygger på et samarbejde mellem Leo selv og 30 af Ligeværds specialskoler.

Dette er afsnit 1.

Sådan bliver vi ordentlige mennesker – 2. afsnit om brug af almen pædagogik i arbejdet med unge med særlige behov

I forskningens fokus på unge med særlige behov glemmer vi ofte dét, som disse unge har tilfælles – både med hinanden og med alle andre unge: At vi alle sammen skal udvikle os til ordentlige mennesker og borgere. Dét er helt almen pædagogik og ikke specialpædagogik.

Sådan siger Leo Komischke-Konnerup, ekspert i frie skoler og ungdomsuddannelser. I tre podcastafsnit taler vores direktør Esben Kullberg med Leo – en samtale, der tager udgangspunkt i Leos Ph.d.-afhandling med titlen ’Gentagelsens pædagogik,’ , som bygger på et samarbejde mellem Leo selv og 30 af Ligeværds specialskoler.

Dette er afsnit 2.

Den gode gentagelse – 3. afsnit om brug af almen pædagogik i arbejdet med unge med særlige behov

I forskningens fokus på unge med særlige behov glemmer vi ofte dét, som disse unge har tilfælles – både med hinanden og med alle andre unge: At vi alle sammen skal udvikle os til ordentlige mennesker og borgere. Dét er helt almen pædagogik og ikke specialpædagogik.

Sådan siger Leo Komischke-Konnerup, ekspert i frie skoler og ungdomsuddannelser. I tre podcastafsnit taler vores direktør Esben Kullberg med Leo – en samtale, der tager udgangspunkt i Leos Ph.d.-afhandling med titlen ’Gentagelsens pædagogik,’ , som bygger på et samarbejde mellem Leo selv og 30 af Ligeværds specialskoler.

Dette er afsnit 3.

IDENTITETSTYVERI – aNDERS’ HISTORIE

”Det er en meget ubehagelig oplevelse. Man tænker jo det værste. Og så sender man de oplysninger afsted bare for at være sikker.”

Anders er en ung mand på 30 år med særlige behov. Midt om natten bliver han ringet op af en politimand med en besked, der er så uhyggelig, at han med det samme udleverer sine personlige oplysninger. Men politimanden er i virkeligheden en identitetstyv, der på få par timer når at optage 7 lån på mere end 100.00 kroner tilsammen – i Anders’ navn, som Anders derfor i dag hænger på at skulle betale tilbage.

I denne podcast (som er den anden af to podcast om identitetstyveri) hører du Anders’ historie. Du kommer også til at møde socialrådgiveren Trine, der hjalp Anders i hans kamp for at bevise sin uskyld.

Og så giver vi dig tips og råd til, hvordan du spotter en identitetstyv, hvordan du undgår at blive narret – og hvad du skal gøre, hvis du alligevel bliver narret, eller hvis du ligesom Trine skal hjælpe én, der er blevet offer for identitetstyve.

Identitetstyveri – Mettes og Rasmus’ historie

”Jeg havde en meget ond, kæmpestor knude i maven. Jeg tænkte, hvordan fanden kommer man ud af det her? Det er fanme mange penge.”

Rasmus og hans kone Mette er mennesker med særlige behov. Og de skylder mange, mange penge væk. Penge, som en identitetstyv har lånt i deres navn efter at have narret Mettes og Rasmus’ personlige oplysninger fra dem.

I denne podcast (som er den første af to podcast om identitetstyveri) hører du Mettes og Rasmus’ historie. Du kommer også til at møde Kirsten, der var bisidder for Mette og Rasmus i deres sag, hvor de forsøgte at bevise deres uskyld.

Og så giver vi dig tips og råd til, hvordan du spotter en identitetstyv, hvordan du undgår at blive narret – og hvad du skal gøre, hvis du alligevel bliver narret.

Der er behov for en ny dagsorden på inklusionsområdet

Ligeværd retter nu også sin opmærksomhed og politiske arbejde mod forholdene for børn med særlige behov i folkeskolen. Derfor har Hovedbestyrelsen nu godkendt en plan for at gå ind i et helt nyt arbejde, der retter sig mod netop dem og deres vilkår i folkeskolen.

STU’en blev vendepunktet for Daniel

I podcasten giver Daniel Noti dig indblik i, hvordan det er at være en ung mand med atypisk autisme. Han fortæller også om, hvordan hans tre år på en Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse blev et vendepunkt for ham og gav ham nogle færdigheder, som har stor betydning for hans liv i dag. Faktisk så stor betydning, at han nu går den politiske vej for at sikre andre unge med særlige behov en lige så god STU, som han selv fik. Forleden gik hans vej forbi undervisningsudvalget i Folketinget.

Ensomhed, venner og fællesskaber hos unge med særlige behov

Fire unge med særlige behov fortæller om ensomhed, venner og fællesskaber.

SEKSUALVEJLEDNING AF UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Podcasten med pædagog og kommende seksualvejleder (færdig november 2020), Anne Svalgaard Pretzmann, fra Elmelund
gør dig klogere på:

– Hvorfor seksualvejledning af unge med særlige behov er vigtigt.
– Hvad man kan bruge en seksualvejleder til.
– Hvad en seksualpolitik er og hvad skal den indeholde.
– Hvad unge med særlige behov får ud af seksualvejledning.

LIGE VÆRD AT VIDE 10 (AUGUST 2020)

HVORDAN SIKRER VI, AT FLERE BØRN TRIVES OG UDVIKLER SIG I FOLKESKOLEN?

Det var det overordnede spørgsmål til Ligeværds Politiske Temadag, hvor kloge mennesker var samlet for at komme med deres perspektiv på inklusion i folkeskolen.

Dagens oplægsholdere var:
– Christian Quvang, forsker og ekspert i inklusion
– Anna Sofie Weigaard og Ulla Skall fra Undervisningsministeriet
– Tina French Nielsen, rådmand i Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune
– Jørn Højer-Pedersen fra Danmarks Lærerforening
– Marlene Qvist Simoni

I denne episode af LIGE VÆRD AT VIDE samler vi op på dagen og fortæller om, hvad Ligeværds næste skridt på inklusionsområdet bliver.

LIGE VÆRD AT VIDE 9 (JUNI 2020)

Hvad er status på arbejdet med at forbedre STU’en? Er der en større grad af medindflydelse på vej til de unge? Det bliver du klogere på i podcasten, hvor Esben Kullberg, Ligeværds direktør, belyser hvordan STU’en har det, og hvad STU-alliancen arbejder på.

“De unges indflydelse skal skrives tydeligere ind i loven, så der SKAL tages hensyn til, hvad de unge ønsker. I dag er der mange kommuner, der prøver at komme rundt om det, for så kan de bedre visitere til de tilbud, kommunen ønsker de unge skal gå på.”  (Klip fra podcasten med Esben Kullberg, Ligeværds direktør) 

LIGE VÆRD AT VIDE 8 (JUNI 2020)

ENDELIG er efterskolerne åbne igen og eleverne er tilbage blandt deres savnede venner og lærere. Men hvordan er det egentlig gået? Hvordan havde eleverne det, da de kom tilbage? Og kan de unge mennesker fungere under de nye rammer? Hvad tager forstanderne med sig fra coronaperioden? Det – og meget mere – får du svaret på i podcasten, hvor vi tager en snak med Allan Trelborg, der er forstander på Finderup Efterskole og Thomas Buch, der er forstander på Idrætsefterskolen Ulbølle.

LIGE VÆRD AT VIDE 7 (MAJ 2020)

Podcastens emne: Digitale penge og unge med særlige behov

Digitaliseringsstyrelsen har i samarbejde med Ligeværd udviklet samtalesalonen “Når penge er digitale”, som skal klæde it-udfordrede unge på til at håndtere digitale penge og styre deres økonomi.

I podcasten medvirker:
  • Michala Høg Daimar, sekretariatsleder i Digitaliseringsstyrelsen
  • Mette Davidsen, udviklingskonsulent i Ligeværd
  • Betinna Peitersen, lærer på Waldemarsbo Efterskole og tester af samtalesalonen

LIGE VÆRD AT VIDE 6 (MAJ 2020)

Podcastens emne: Digitale klubaftener for sårbare unge

Unge For Ligeværd har fået bevilget midler fra Trygfonden til at iværksætte digitale klubaftener i alle 24 UFL-klubber. Det fortæller Mie fra Ligeværds sekretariatet, som leder projektet, meget mere om i denne podcast.

LIGE VÆRD AT VIDE 5 (APRIL 2020)

Podcastens emne: Ensomhed og unge med særlige behov under coronakrisen

Lyt til podcasten, hvor Esben Kulberg, Ligeværds direktør, snakker med Pernille Feldt Poulsen fra Unge For Ligeværd om, hvordan det er for unge med særlige behov ikke at kunne mødes i UFL-klubbernes fællesskaber.

Christian Philips, vejleder i Unge For Ligeværd i Storkøbenhavn, fortæller i podcasten om de unges ensomhed fra hans perspektiv og om hvordan de forsøger at afhjælpe ensomheden digitalt.

LIGE VÆRD AT VIDE 4 (april 2020)

Podcastens emne: Hvordan påvirker corona Ligeværds medlemmer?

Det får du svaret på i vores nye podcast, hvor Ligeværds direktør, Esben Kullberg, ringer rundt og hører hvordan det går hos:
  • Marlene Qvist Simoni, mor til børn med særlige behov og formand for BHOV
    (02:30 min.)
  • Nikolaj Schomacker, viceforstander på Waldemarsbo Efterskole
    (ca. 10:05  min.)
  • Søren Andersen, afdelingsleder på Grennessminde i Taastrup, STU
    (ca. 23:00 min.)
  • Mette Holm, ung med særlige behov og formand for UFL
    (ca. 38:00 min.)
Du kan vælge at lytte til hele podcasten eller tjekke ind hos de forskellige ved hjælp af tidskoderne i parentes.

LIGE VÆRD AT VIDE 3 (marts 2020)

Podcastens emne: Inklusion i folkeskolen

LIGE VÆRD AT VIDE 2 (februar 2020)

Podcastens emne: Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)

LIGE VÆRD AT VIDE 1 (februar 2020)

Podcastens emner:

  • TillidsBroen
  • Sorø-mødet
  • Kunstig intelligens

Sådan ser Ligeværds podcast cover ud, som du kan se i de forskellige podcast apps.

Rådgivning

Ligeværd støtter unge med særlige behov og deres forældre med råd og vejledning.

Kontakt ligelinie

Bliv en del af fællesskabet

Vær med til at gøre en forskel for børn, unge og voksne med særlige behov…

Ja tak - vis mig hvordan

Ligeværd

Vi hjælper dig og din familie med alt fra netværk til beskæftigelse