Vi ser alt for mange unge, som ikke kommer i job eller uddannelse, selvom de er motiverede og kvalificerede. Det vil Ligeværd gerne ændre på. På vores Innovationsseminar i september var det derfor ambitionen at få tegnet stregerne til en særligt tilrettelagt beskæftigelsesindsats sammen med deltagerne, der alle var aktører med viden, erfaring og interesse for at bidrage til arbejdet.

Vi kommer ingen vegne uden hinanden

Der var en konstant, energisk summen af erfaringsudveksling hele den 10. september på Hotel Legoland, som dannede den fysiske ramme om Ligeværds Innovationsseminar. Både i mødelokalet, toiletkøen og ved bordene med kaffe blev der delt ideer til, hvordan vi skaber en særligt tilrettelagt beskæftigelsesindsats for unge med særlige behov.

Dét var netop seminariets formål; at samle fælles ideer til, hvordan vi bedst muligt får alle de udsatte unge i uddannelse eller job, som, vi ved og ser, er motiverede og kvalificerede.

– Det er udgangspunktet for i dag, at vi er forskellige og har forskellige rammebetingelser, sagde Ligeværds direktør Esben Kullberg i sin velkomsttale. Vi kommer ingen vegne uden hinanden. I Ligeværd ved vi, at hvis vi kombinerer vores forskellige viden på en fornuftig måde, så kan der komme løsninger på meget komplekse problemstillinger.

Deltagerne talte medarbejdere i både kommuner, virksomheder og på uddannelsessteder – personer, der alle har indsigt i og interesse for den særligt tilrettelagte beskæftigelsesindsats. Bredden i deltagerkredsen understregede, at indsatsen indeholder mange perspektiver, som skal spille sammen og er hinandens forudsætning for, at alle lykkes. Ikke mindst de unge.

Den vigtige brobygning

I Ligeværd ser vi, hvordan den unge kommer videre i job eller uddannelse, når den unges almen dannende og beskæftigelsesrettede STU-forløb sker i et tæt samarbejde med UU og jobcenter, lokale virksomheder og vores socialøkonomiske virksomheder/uddannelsessteder. Sammen bliver der bygget bro mellem den unges faglige opkvalificering på STU’ens værksteder, den personlige og sociale udvikling mod selvstændigt voksenliv og endelig oplæring og træning målrettet det konkrete job i en virksomhed. Uddannelsesstedets dokumentation sker målrettet den kommunale myndighedsopgave, så vi effektiviserer den kommunale sagsbehandling og undgår ventetider for både den unge og for virksomheden.

– Ligeværds STU-steder og virksomheder udøver sammen civilsamfundets aktivistiske tilgang til den unge, hvor man følger den unge hele vejen. Men vi har brug for det kommunale myndighedssystem, som skal træffe de nødvendige beslutninger på den unges vej videre i job eller videre til uddannelse. Vi står altså med to systemer med hver deres opgave, men som er afhængige af hinanden, sagde Esben Kullberg.

Sådan er de unge – og sådan møder vi dem bedst

– For at forstå de unge, vi har med at gøre her, bliver vi nødt til også at forstå, hvad det er for et samfund, de lever i, fortalte seminariets første oplægsholder Anne Görlich, der er forsker på Center for Ungdomsforskning.

– Hele vores samfund er i acceleration. Vi skal nå mere hele tiden. Flest muligt skal hurtigst muligt nå højst mulig uddannelse. Det skaber en eksklusion af unge med særlige behov. Og så bliver tendensen hos dem, at de tænker: ”Hvis jeg ikke kan leve op til kravene, så er løbet kørt, og så melder jeg mig bare helt ud”.

Anne Görlich fortalte om Center for Ungdomsforsknings evaluering af projektet ’Job-bro til Uddannelse’, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering gennemførte sammen med en række kommuner fra 2018-2020. Formålet med projektet var at få flere udsatte unge til at begynde og gennemføre en ordinær uddannelse. I projektet kiggede Anne og hendes kolleger særligt på de virksomhedspraktikker, mange unge bliver sendt ud i.

– De personer, der skal arbejde med de unge i praktikken, skal arbejde rigtig meget, fordi de unge har så komplekse problemer. Og hvis de personer så ikke har ressourcerne eller tiden til at arbejde så meget, som det kræves med de unge, er det rigtig skidt, fortalte Anne Görlich.

– Hvis virksomhedspraktikken skal fungere, skal der en masse afklaring til mellem parterne og en dynamisk samarbejdsaftale, der kan ændres igennem dialog. Og under praktikken skal der være tæt opfølgning mellem mentor og den unge og det samme mellem mentor og virksomhed, hvor mentoren kan ”oversætte” den unges væremåde. En relationel tryg opstart er vigtig – for eksempel en person, der spiser frokost hver dag med den unge, sagde Anne Görlich, der afsluttede sit oplæg med at understrege vigtigheden af at arbejde hele vejen rundt med og om den unge.

Sådan inddrager vi bedst de unge i beskæftigelsesindsatsen

Hvorfor er borgerinddragelse af udsatte personer en god ide? Det spørgsmål startede dagens næste oplægsholder Merete Monrad ud med at stille. Hun er forsker og lektor ved CUBB – Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser – under Aalborg Universitet.

– Borgerinddragelse af udsatte unge er godt, fordi det kræver en god samarbejdsrelation at få de unge i job, og fordi de unge skal kunne se pointen i det og meningen med det, fortalte Merete Monrad.

Vi tænker ofte borgerinddragelse som, at myndighederne inddrager borgerne. Men det handler også om, at vi sammen med borgeren (i dette tilfælde udsatte unge) er med til at definere, hvilke problemer den unge har, hvilke der skal gøres noget ved, hvad der skal gøres og hvornår, fortalte Merete Monrad. Det kan man for eksempel gøre ved, at den unge selv er med til at sætte dagsordenen og komme med egne forslag til, hvad der skal prøves.

Ligesom starten på Merete Monrads oplæg var et spørgsmål, blev slutningen det også: Hvordan bliver vi i vores samfund endnu bedre til at inddrage vores borgere? Først og fremmest ved at differentiere mellem vores borgere, slog forskeren fast. One size doesn’t fit all. Derudover er det afgørende med en relationel kontinuitet, altså én eller flere personer, som den unge møder igennem hele sit forløb, og som kan huske, hvad der er blevet sagt og gjort. Og til sidst; hvis man kan være fleksibel og rykke på noget, når den unge selv er parat, er det rigtig givende.

Erfaringsudveksling

Eftermiddagens program bød på forskellige gruppedrøftelser rundt ved bordene kombineret med drøftelser i plenum. Energiniveauet og engagementet var højt dagen igennem og vidner om, at der er et stort ønske fra mange om at ville samle de mange aktører i landet, som har erfaring, interesse og viden på området med henblik på at bidrage til de elementer som bør indgå i en særlig tilrettelagt beskæftigelsesindsats.

Innovationsseminarets formål var at få bragt deltagernes visioner og drømme for en særlig beskæftigelsesrettet indsats i spil. Dernæst blev elementerne i en særlig tilrettelagt beskæftigelsesindsats drøftet.

Ambitionerne om at udfordre problemstillingen var dagen igennem høj og som en deltager sagde ved afslutningen af dagen ”Så vil vi det samme, uanset om vi er de unge, myndighed, virksomhed eller uddannelsessted. Det kan vi jo høre, når vi sidder sammen i dag – vi vil faktisk det samme, og skabe muligheder for at unge motiverede og kvalificerede unge kommer videre i uddannelse og job”.

Hvem vil være med?

Klokken 15 sluttede seminariet – men det gjorde deltagernes engagement, velvilje og gode ideer ikke. Derfor inviterede Esben Kullberg til, at man som både privatperson, organisation, myndighed eller virksomhed er velkommen i en fremtidig alliance, der fortsat vil arbejde for at få endnu flere unge med særlige behov i uddannelse eller job.

I Ligeværd glæder vi os til at arbejde videre med de mange aktører i landet, der har erfaring, viden og interesse for en særlig tilrettelagt beskæftigelsesindsats. Det lover godt for fremtiden.

November 2021

Vi står klar til at hjælpe

Ligeværd støtter unge med særlige behov og deres forældre med råd og vejledning.

Kontakt ligelinie

Bliv en del af fællesskabet

Vær med til at gøre en forskel for børn, unge og voksne med særlige behov…

Ja tak - vis mig hvordan

Ligeværd

Vi hjælper dig og din familie med alt fra netværk til beskæftigelse