Mange oplever i dag, at kommunikation udfordrer mere end godt er. Kravene til professionel kommunikations er stærkt stigende i takt med, at moderne forældregenerationer er opmærksomme på deres rettigheder, mange er ressourcestærke og sociale medier fylder meget. Og selv de ikke så ressourcestærke forældre forstår at bruge medierne. Vi taler i dag om ”glasvægge” mellem den interne og den eksterne kommunikation, og det betyder, at kommunikations-set-up og styring af kommunikation i en potentiel kritisk situation skal være langt strammere og mere præcis end tidligere.
Uhensigtsmæssig håndtering af kommunikation kan give store imagemæssige skader, når man er på bagkant og fx må reagere reaktivt i forhold til omverdenen.
Derfor udbydes denne kursusdag, hvor vi sammen med 2 erfarne kommunikationsrådgivere fra KALB træner til fremtiden.
Dagen begynder med en introduktion til kriser og krisehåndtering. Og herefter begynder krisen! En krisesimulering fører os igennem scenarier og diskussioner om beredskab og rollefordeling, intern kommunikation, håndtering af involverede parter samt mediehåndtering og -strategi. Vi ”stress-tester” beredskab ved at opbygge en situation, der løbende udvikler sig og bevæger sig i nye retninger.
Dagen slutter af med opsamling af de forskellige overvejelser, diskussioner og aha-oplevelser, som spillet giver anledning til.
Underviser:KALB
Du kan downloade programmet her: Kursusbeskrivelse Krisehåndtering den 4. marts
Dato og tid
Start:
4. marts 2025 | 09:30
Slut:
4. marts 2025 | 13:30
Sted
Vejle
Lokation er på vej
7100 Vejle
Kontakt
Tina Navne
tina@ligevaerd.dk
22268562
Pris
Medlem Ligeværd kr. 2.270. inkl. forplejning og kursusmateriale.
Ikke medlemmer kr. 2.995. Beløbet er ikke momspligtigt