”Jeg ved, at jeg kommer til at cykle igen.” Sådan tænkte Sofie, da hun lå indlagt med en alvorlig sygdom. Takket være en kreativ ide, en imødekommende cykelhandler og Sofies kampvilje fik hun ret.
”Inden jeg blev syg, cyklede jeg altid til og fra arbejde hos Ligeværd. Også selv om det regnede.” Sådan fortæller Sofie Olesen, der arbejder som kontorassistent på Ligeværds sekretariat og er en del af Unge For Ligeværd klubben Rosenholm. Hun fortæller videre, at cyklen gav hende en følelse af frihed. Muligheden for selv at bestemme, hvornår hun ville tage af sted, betød meget for hende.
Sofies lungesygdom satte desværre en stopper for cykelturene, da hun oplevede en forværring, der betød, at hun skulle indlægges. Hun var indlagt i flere måneder og endte med at få lavet en tracheostomi (det vil sige, at der blev indsat et rør fra forsiden af halsen ind i luftrøret. Røret er tilkoblet en respirator, der hjælper Sofie med at trække vejret.).
”Jeg ved, at jeg kommer til at cykle igen”
Her ville mange nok tænke, at cykelture var noget, der hørte fortiden til, men sådan var det ikke for Sofie. Mens hun lå indlagt, tænkte hun tit: ”Jeg ved, at jeg kommer til at cykle igen.”
Da hun blev udskrevet fra hospitalet og havde vænnet sig lidt til den nye hverdag tilkoblet en respirator, begyndte hun at undersøge, hvordan det kunne lade sig gøre at komme ud at cykle igen.
Heldigvis kan hun ved hjælp af en iltflaske være frakoblet respiratoren for en stund. Hun fik derfor den ide, at iltflasken måtte kunne ligge i en cykelkurv, hvis kurven blev tilpasset dertil. Sofie tog hen til sin lokale cykelhandler, som hjalp hende med at føre ideen ud i livet. Takket være cykelhandleren, Sofies kreative ide og hendes kampånd kom hun tilbage på sadlen og det betyder meget for hende.
”Jeg er meget glad for at kunne cykle igen. Det giver mig en følelse af frihed og luft under vingerne. Det handler også om at vise, at jeg kan nogle af de ting, andre kan. At jeg ikke er låst fast pga. mit apparat.”
