Tea og Kasper er to unge med særlige behov. I UFL 8000C har de begge fundet nye venner – og så har kærligheden blomstret for dem. De er blevet forlovet.

Ved Spanien – eller på Spanien hedder det vel rettelig i Aarhus – tæt på havnemiljøet og Dokk1 ligger UFL 8000C. I klubben møder unge med særlige behov hinanden hver mandag til klubaften og et fællesskab. og aktiviteter ud af huset til Aarhus Festuge, bowling eller hvad der nu lige ligger for og er sjovt og spændende.

Tea, der også er medlem af UFL’s landsledelse, og Kasper er begge kommet i klubben siden dens start. Jeg mødte de to på en meget solrig majdag til en lille snak om klubben, venner og også lidt om kærlighed.

– Venner er vigtige for os. Det at man har nogen, der altid støtter en. En ven der forstår en, og er er der for en, når man har brug for det. En man har det godt med. Vi er sammen med venner, også uden for klubben, fortæller Tea og Kasper.

– Først og fremmest startede vi i klubben for at få nye venner, der har de samme udfordringer, som vi selv har. Lige nu er vi ikke så mange i klubben og vil gerne have flere medlemmer. Så, bare kom. Vi er gode til at tage mod i klubben.

Mad og venskab

Aftalen med Tea og Kasper er lavet nogle dage tidligere til en klubaften med fælles madlavning i klublokaler, som helt præcist er Toldbodgade 5 i Alléskolens lokaler. Denne aften laver de mad efter en ny billedkogebog: lakseruller og spidskålssalat fulgt til dørs af kaffe og pandekager.

Der er en tydelig glad stemning, hvor alle er med. Sjove bemærkninger, og aftaler om også at mødes når klubben ikke er åben, ryger på skift hen over det store stålbord, hvor de unge tilbereder og anretter aftenens måltid. Det er aftaler om en tur i Tivoli Friheden til musik og fed fredag, bowling, renlivet hygge, eller hvad der nu lige ligger for og er sjovt og spændende.

Og måltidet var en dejlig oplevelse for alle både at tilberede og at spise. 5 gange tommel op til UFL 8000C for både mad og den venlige imødekommende stemning.

Bor hver for sig

Tea og Kasper har begge gået i specialklasse i deres folkeskoletid – begge på Katrinebjergskolen i Aarhus, men på hver sin årgang. Efter folkeskolen har Kasper været elev på Efterskolen Helle og Sansestormerne. Tea har været elev på Bøgevangskolen, PGU Hornslet og Elevkollegiet.

Kasper går i dag til idræt sammen med andre udviklingshæmmede på Idrætscenter Aarhus, og han er i praktik som pedel på Idrætshøjskolen i Aarhus. Tea er frivillig 2 dage om ugen på Gallogartneriet.

De bor hver for sig – Tea i Tilst og Kasper i et bofællesskab i Harlev. Der en grotesk årsag til, at de ikke bor sammen.

– Hvis vi flytter sammen, går det ud over vores førtidspension, og det har vi ikke råd til, fortæller de.

En enlig førtidspensionist får 14.805 kroner brutto om måneden. Tilsvarende får en førtidspensionist med en samlever 12.587. Oven i hatten risikerer den samlevende førtidspensionist, via den såkaldte ægtefælleparagraf, at miste op til 30.000 kroner om året.

Og tillad skribenten at komme med en kommentar: størst af alt er kærligheden, siger man, men for lovgiverne er loven om førtidspension åbenbart størst – og det rammer mennesker med særlige behov på førtidspension hårdt.

Det er, sagt rent ud, pinligt og skammeligt. Ak, man krummer tæerne og bliver forarget.

Størst er kærligheden nu alligevel

Der ingen tvivl om, at kærligheden mellem Tea og Kasper er stor. Det bevidner grinene, blinket i øjet og de små klap på hånden til fulde.

– Jeg er vild med Teas store smil. Vi har det rart og griner meget sammen. Og vi har næsten de samme interesser. Vi kan godt lide at gå til koncerter.

Men der er også små uligheder mellem de to.

– Jeg kan bedst lide Kim Larsen, siger Kasper.

– Men jeg vil altså hellere høre Rasmus Seebach, svarer Tea grinende.

Det var hende der fik spottet, at ham Kasper kunne og var noget særligt. I sommeren ’17 var klubben en tur i Tivoli Friheden, og i den fine park begyndte Tea for alvor at ”bage” på Kasper. Hun ville hele tiden gå tæt og smugle sin hånd over i Kaspers. Under Aarhus Festuge fortsatte tilnærmelserne og om ”ikke Kasper ville holde hendes taske”. En aften til bowling fik Kasper endeligt øje for, hvad hun virkelig var ude på.

– Der var jo et eller andet, kunne jeg godt mærke, og vi havde det også sjovt.

– Skal vi ikke være kærester, spurgte Tea lige ud og slap dermed katten ud af sækken.

Der var ingen betænkningstid hos Kasper. Nu er de blevet forlovet og viser glade deres ringe frem. Og den historie er jo altid dejlig at kunne fortælle.

Størst af alt er alligevel kærligheden.

Vi står klar til at hjælpe

Ligeværd støtter unge med særlige behov og deres forældre med råd og vejledning.

Kontakt ligelinie

Bliv en del af fællesskabet

Vær med til at gøre en forskel for børn, unge og voksne med særlige behov…

Ja tak - vis mig hvordan

Ligeværd

Vi hjælper dig og din familie med alt fra netværk til beskæftigelse