Ligeværds direktør, Esben Kullberg er bekymret for kvalitetsaftalerne. Det skrev vi på LinkedIn for nogle uger siden. Bekymringen handler om, at nu hvor pris er blevet et udvælgelsesparameter for kommunen, er mange aftaler kommet til at handle om helt andre ting end kvalitet i uddannelsen. Det gav folketingsmedlemmerne Karina Adsbøl (Danmarksdemokraterne) og Anni Matthiesen (Venstre) anledning til at spørge Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, om han deler Ligeværds bekymring.
I svaret fra ministeren lyder det blandt andet:
“Det fremgår af stu-aftalen fra maj 2022, at de tidligere overenskomster mellem en kommune og et uddannelsessted skifter navn til ”kvalitetsaftaler”. Der er også lavet en ny skabelon, som skal understøtte dette. Kommunerne kan vælge at tage udgangspunkt i denne skabelon, når de indgår aftaler med stu-udbydere. Det er ikke nyt, at økonomiske vilkår, herunder budget og regnskab, skal indgå i aftalerne mellem kommunen og uddannelsesstedet. Det er en videreførelse af de tidligere gældende krav fra de daværende overenskomster mellem kommune og uddannelsessteder.
(…)
Kommunerne har dertil et ansvar for at forvalte deres økonomi på en fornuftig måde, hvorfor de ikke uden videre kan acceptere en pris fastsat af uddannelsesstedet. Når det er sagt er det vigtigste for mig, at de unge får et individuelt tilrettelagt forløb, der passer til deres behov og interesser, og ikke hvem der udbyder det, eller hvad vi kalder aftalerne. Jeg forventer også, at kommunerne løfter denne opgave.”
Kommunernes pressede økonomi har store konsekvenser for nogle af de mest udsatte unge
Vi har spurgt Esben Kullberg, hvad han læser ud af ministerens svar.
”Jeg synes grundlæggende, at der er flere positive elementer i ministerens svar. Som minister kan man selvfølgelig ikke være fuldstændig opdateret på, hvordan virkeligheden ser ud ude omkring i landet. Og det tænker jeg også, at svaret bærer præg af.”
Hvad er det ministeren ikke ved?
”Jeg tror såmænd godt, at ministeren ved, hvor presset økonomien i kommunerne er. Men jeg er i tvivl om, om han til fulde forstår hvilke konsekvenser det har for uddannelsen for nogle af de mest udsatte unge. Økonomi og sparedagsordener spiller en kæmpe rolle i kommunerne. Og med indførelsen af kvalitetsaftaler, frygter vi, at de er blevet et nyt redskab i den dagsorden.”
Et ”Godfather-tilbud” stu-stederne ikke kan afslå
Men ministeren siger jo, at sådan har det altid været, og at kvalitetsaftalerne blot erstatter de tidligere overenskomster.
”Ja. Men det er langt fra alle kommuner og udbydere, der har haft overenskomster. Og det særlige ved kvalitetsaftalerne er, at magtforholdet mellem udbyderen og kommunen er blevet langt mere ulige end tidligere. Alle udbydere skal have en kvalitetsaftale for at kunne være stu-sted. Hvis ikke uddannelsesstedet accepterer de vilkår, som kommunen skriver ind i aftalen, kan kommunen blot nægte af indgå aftalen. Det er jo næsten et ‘Godfather-tilbud’ du ikke kan afslå”.
Så når ministeren skriver, at forløbsprisen ikke er reguleret i kvalitetsaftalen, så taler han mod bedre vidende?
”Jeg tror, at ministeren refererer til, at det er lovreguleret, at uddannelsesstedets overordnede økonomi skal fremgå af kvalitetsaftalen. Men virkeligheden er, at mange kvalitetsaftaler rummer en række opgaver, som kommunen vil have uddannelsesstedet til at løse, og at prisen, kommunen vil betale, også er indeholdt i aftalen.”
Kun få kommuner indarbejder skabelon i deres kvalitetsaftaler
Ministeren nævner en ny skabelon, der skal understøtte aftalernes fokus på kvalitet. Er det ikke godt?
”Jo. Den skabelon har vi også rost både ministeriet og Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet, STUK, for. Vi havde endda ønsket, at den var blevet gjort forpligtende for kommunerne. Men det er den ikke. Når vi spørger rundt hos vores medlemmer i hele landet, er det desværre kun ganske få kommuner, der indarbejder skabelonen i deres kvalitetsaftaler.”
Hvis pengene spares på stu, kan de bruges andre steder i kommunen
Ministeren skriver om en afdækning af pris og kvalitet. Hvilke muligheder ser du i det?
”Det har vi store forhåbninger til. I den politiske aftale, som var grundlaget for den nye stu-lov, blev det besluttet, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der skal kigge på økonomi og finansiering af stu. Vi kender endnu ikke rammerne og kommissoriet for den arbejdsgruppe, men vi håber, at der er politisk mod til at tage livtag med den finansieringskonstruktion, der i dag skaber incitamenter i kommunerne til at spare på uddannelsen til unge med særlige behov.”
Hvilke incitamenter er det?
”Som det er i dag, modtager kommunerne fuld økonomisk dækning til stu via bloktilskud. Det betyder, at det i virkeligheden ikke koster kommunerne noget at lave stu. Det har staten allerede betalt. Problemet er bare, at bloktilskuddet ikke er øremærket, så hvis pengene kan spares på stu, kan de bruges andre steder i de kommunale budgetter. Så hvis vi ikke får en finansieringsmodel, hvor det bliver tydeligt, at pengene går præcist til unge på stu, så bliver de unge ved med at blive klemt i de kommunale spareøvelser,” slutter Esben Kullberg.
