Hvad stiller vi op med de unge?

70.000 på en ungdomsårgang er ikke i gang med job eller uddannelse.

Hvorfor ikke?

I min snart 20 årige karriere har jeg arbejdet med udsatte unge. I alle de år har jeg ofte været vidne til, hvor hård en kamp det er for udsatte unge og alle mennesker omkring dem, at opnå succes i uddannelsessystemet/ erhvervslivet.

Når jeg læser på Undervisningsministeriets hjemmeside, at der er seks procent (70.000) unge mellem 16 og 29 år, som ikke er i gang med noget meningsfyldt, så bliver jeg trist på deres vegne.

Når en ung falder uden for uddannelsessystemet, er der mange faldgruber, som gør det svært at få den unge til at komme tilbage, eller bare at komme i gang. Her tænker jeg blandt andet på stoffer, dårligt socialt miljø, eller når nogen gemmer sig i kælderen med sin pc.

Hvad skal der til?

Det er meget svært og meget individuelt, hvad der skal til for at starte en positiv udvikling hos den enkelte unge. I mit arbejde med umotiverede unge, har det altid været arbejdet med sociale relationer, som har båret succeserne.

Alt for mange unge mennesker er så ramt af nederlag og fiaskoer, at de helt har mistet troen og lysten til at kæmpe for deres drømme. Mange har sågar mistet deres drømme og er sunket ned i det kommunale system med kontanthjælp, kurser i at skrive ansøgninger eller at lave havearbejde i de grønne overalls hos fru Jensen.

Hvor er dialogen med de unge?

Allerede i 8. klasse arbejder vi med uddannelsesparathedsvurderinger og individuelle mål, for at opnå denne fantastiske tungebrækkende titel: Uddannelsesparat!!! Denne vurdering er i rigtig mange tilfælde et positivt stempel at få, men for dem som ikke få det, kan det virke som en spand vand i hovedet, og hvis ikke det bliver fulgt op med en intensiv indsats, oplever jeg ofte at det får en demotiverende effekt.

Som forstander på Vittrup Fri Fagskole møder jeg sådanne udsatte unge mennesker, som ikke har selvtillid eller tro på, at de kan blive til noget. Mange unge mennesker i alderen 18 – 25 år, som kommer på vores skole, har ofte allerede oplevet et år på en produktionsskole, højskole eller et par år hjemme i kælderen uden at lave noget. Desværre er det sjældent, at disse indsatser har ført til noget konstruktivt. Ikke fordi produktionsskoler og højskoler ikke gør et godt stykke arbejde, tværtimod, men de kan ikke nå eller rumme alle.

I samarbejde med psykolog og forstander på Munkholm Estate om AKVA-kulturer Steen Hilling, har Vittrup Fri Fagskole udviklet et samarbejde, hvor unge mennesker kan udveksle mellem de to skoler. Munkholm Estate er blandt andet et kursuscenter og et STU tilbud med meget alsidige tilbud som Aqua kultur og have og plante kultur. Samarbejdet med Steen Hilling giver mig en stor pædagogisk og psykologisk sparring, og det er ofte i disse sammenhæng, at de unge har brug for støtte og vejledning.

Så spørgsmålet er, hvad kan vi stille op for denne gruppe mennesker?

Det, vi har succes med på Vittrup Fri Fagskole, er blandt andet at skabe rammer, hvor det er ok ikke at have kæmpe succes, kæmpe ego eller det dyreste tøj og sko. I samfundet er der et stort pres på unge mennesker og deres fremtoning. De skal helst have styr på karrieren som 25-årig, flot lejlighed, overskud til at motionere, rejse, spise på cafe og have et kæmpe netværk. Det er ikke mange af de parametre, vores elever kan honorere. Så når man starter på en skole som vores, lander man blandt ligesindede og blandt unge, som enten personligt, socialt eller fagligt har udfordringer eller er udfordret.

Det, vi formår at lykkes med, er at skabe et social miljø og en læringskultur, hvor det er ok ikke at være noget særligt, men være sig selv.

De rammer giver utroligt meget sammenhold og venskab. Efter kort tid blomstrer eleverne op, og når selvtilliden begynder at komme, kommer der også langsomt drømme og håb om en fremtid. En fremtid uden stigmatisering og klientgørelse, en fremtid med selvtillid, kollegaer, egen indkomst og familie; noget de fleste drømmer om.

Via blandt andet narrativ tilgang, interesse i de unge, deres nye venskaber og et trygt sted at bo, begynder vi at bygge de faglige kompetencer op. Det kan blandt andet være gå til prøve og opnå at få 02 i gennemsnit i dansk- og matematikprøverne, svejsebevis, hygiejnebevis etc.

Sideløbende med at de faglige kompetencer opbygges, arbejder vi meget med afklaring af drømme.

Hvad skal du så bruge det 2-tal til, kan vi spørge den unge om?

Dialogen om drømme fylder meget i hverdagen, ofte tager det lang tid før en ung tør drømme. Praktik i lokale virksomheder er en af de nøgler, vi har stor succes med. Vi vil med praktikkerne gerne give de unge en oplevelse af tilknytning til arbejdsmarkedet. Det at have gode kollegaer, som man kan pjatte, græde og grine med, er en af de største værdier. At blive anerkendt for et godt stykke arbejde er en værdi, som langt de fleste mennesker stræber efter. Det har mange af de unge ”umotiverede” aldrig oplevet. Derfor gør vi et stort arbejde ud af samarbejdet med praktikværten og den unges trivsel i virksomheden. I perioder kan den unge være i praktik to-tre dage om ugen, hvilket giver stor tilknytning og den anerkendelse og afklaring, de unge mangler.

Opsummering

Hvis jeg skal opsummere svaret på mit eget spørgsmål om, hvad der skal til, vil jeg sige:

• Dialog med den enkelte unge. Vi skal sammen omskrive nogle af livshistorierne.
• Et miljø, hvor den unge tør være sig selv.
• En kultur, som udvikler og modner den unge til at turde drømme.
• Nogle faglige dygtige personer, som tør involvere sig i de unges liv.
• Masser af humor
• Mod til at nedbryde tabuer og tage fat, hvor det kan gøre lidt ondt.

Vittrup – fri fagskole vil gerne være erhvervslivets kostskole og i samarbejde med erhvervslivet løfte og opkvalificere den restgruppe af unge mennesker, som har brug for støtte for at komme rigtigt i gang.