Det er ingen hemmelighed, at mange børn og unge med særlige behov har det svært. Faktisk kæmper børn og unge med særlige behov oftere med selvmordstanker end andre børn og unge, og selvmordstankerne er aldrig manipulerende eller kalkulerede. Det mener Britt Morthorst, som er ansat i psykiatrien i Region Hovedstaden, hvor hun forsker i selvmordsforebyggelse.

”Der findes nogle myter med, at folk, der siger, de har selvmordstanker, ikke handler på det. At de ”bare vil have opmærksomhed”, at de vil ”hævne sig” eller ”er ude på at manipulere for at få deres vilje”. Det er stort set aldrig det, der er på spil, og derfor skal de myter manes til jorden med det samme,” siger Britt Morthorst.

Derimod opstår selvmordstankerne altid af en grund. I langt de fleste tilfælde opstår de, fordi den unge har et brændende ønske om at komme væk fra en psykisk smerte, som han eller hun har svært ved at bære. Det viser flere både nationale og internationale undersøgelser på området ifølge Britt Morthorst, og derfor er det vigtigt at tage sig kærligt og alvorligt af selvmordstanker, hver gang vi hører om dem.

”Mennesker, der udtrykker selvmordstanker, har selvmordstanker, og de skal have hjælp til at håndtere dem. Selvmordstanker er i langt de fleste tilfælde et ønske om at komme væk fra en ubærlig psykisk smerte. Især har børn med selvmordstanker svært ved at se alternative veje ud af smerten, og derfor skal de have hjælp,” siger hun.

 

Selvmordstanker blandt børn og unge med særlige behov kan være et ønske om forandring

Når børn med særlige behov har selvmordstanker oplever Britt Morthorst ofte, at de opstår som følge af, at børnene ønsker sig en forandring, som skal gøre deres liv bedre, men som er svær at skabe.

”Selvmordstanker opstår for de fleste mennesker på baggrund af flere årsager, men for mange børn med særlige behov er der nogle karakteristika, som går igen. Min erfaring er, at særligt de her unge mennesker igen og igen har udtrykt et ønske om en forandring. Og ikke en forkælet forandring, men en indfølelig forandring, som ikke skaber sig for dem,” siger hun.

 

Vær opmærksom på adfærd hos børn med særlige behov

Når børn med særlige behov udtrykker ønske om en forandring, risikerer de imidlertid at blive misforstået og opfattet som aggressive eller afvisende, fordi de kan have svært ved at sætte ord på deres følelser. Derfor skal man nogle gange aflæse deres mistrivsel i deres adfærd.

”Børn med særlige behov er jo en sårbar gruppe mennesker. De kan reagere meget hurtigt og meget kraftigt på belastninger. Det kan være ændringer, stress, et miljø der ikke passer dem, en upassende pædagogisk tilgang, eller hvis man stiller for store krav til dem. Et eller andet som er nyt og adskiller sig fra det kendte, hvilket måske ikke passer dem. Så vil de på en eller anden måde reagere med en eller anden adfærd, som typisk vil blive opfattet som en vred, aggressiv eller frustreret adfærd,” siger Britt Morthorst.

Og børnene er frustrerede. For de bærer rundt på en psykisk smerte alene, som de har svært ved at håndtere, og de beder om en forandring, som ikke sker. Og så opstår selvmordstankerne.

”De her børn bliver præget af et tunnelsyn og en håbløshedsfølelse, som gør, at det bliver svært for dem at se andre udveje. Så bliver de draget mod, at der kun findes én løsning på at ende den her ubærlige psykiske smerte,” siger Britt Morthorst.

søg hjælp med det samme

Hvis du eller dit barn har selvmordstanker, skal du kontakte din læge eller ringe til Livslinien alle dage mellem klokken 11-04 på telefon 70 201 201.

Søg hjælp med det samme, hvis dit barn har selvmordstanker

Hvis du hører om selvmordstanker hos dit barn, så er det vigtigt, at du søger hjælp, selvom du måske ville ønske, du kunne klare det selv eller måske mest af alt har lyst til, at de tanker skal skjules for omverdenen. Du kan enten kontakte din egen læge eller ringe til Livslinien på telefon 70 201 201. På hjemmesiden selvmordsforebyggelse.dk kan du finde et kort med en oversigt over henvisningsmuligheder i din region. I Danmark er der kompetencecentre i selvmordsforebyggelse over hele landet, som kan hjælpe eller viderehenvise.

Det er de færreste forældre, der har forudsætninger for at håndtere selvmordstanker hensigtsmæssigt, så det er helt ok, at du er i vildrede. Måske bliver du ramt af skyldfølelse og tvivl om, om du nu er en god nok forælder. Men det er slet ikke sikkert, at selvmordstankerne har noget med dig at gøre, og du kan være sikker på, at der er andre forældre, der oplever det samme som dig og andre børn, der har det ligesom dit barn.

Nogen vil måske være bange for at søge hjælp på vegne sit barn af frygt for at afsløre sig selv som dårlig forælder. Men det behøver man ikke være bange for ifølge Britt Morthorst.

”Når man kontakter psykiatrien, så får selvfølgelig børnene, men også forældrene hjælp og strategier til at håndtere selvmordstankerne. Behandlerne ser sammen med hele familien på hele barnets liv og ser på, hvad der er af belatninger, og hvem barnet kan række ud efter, hvis det har brug for trøst og hjælp. Man skal søge hjælp, og vi prøver at finde løsninger sammen med familierne,” siger hun.

September, 2020

Vigtig viden

Der er flere steder, du kan få hjælp, hvis dit barn har selvmordstanker.

Livslinjen 70 201 201

Depresionslinien 33 12 47 74

Børnetelefonen 11 61 11

Psykiatrifonden 39 25 25 25

Der findes Kompetencecentre i Selvmordsforebyggelse i alle landets Regioner
BUC-telefon (kl. 9-14) 40 12 98 59

Egen læge kan altid hjælpe.

Rådgivning

Ligeværd støtter unge med særlige behov og deres forældre med råd og vejledning.

Kontakt ligelinie

Bliv en del af fællesskabet

Vær med til at gøre en forskel for børn, unge og voksne med særlige behov…

Ja tak - vis mig hvordan

Ligeværd

Vi hjælper dig og din familie med alt fra netværk til beskæftigelse