Erhvervsskolen Vestjylland og Ringkøbing-Skjern Kommune har indgået partnerskab i projektet ViVirk’R, der arbejder med virksomhedsrettede og vidensbaserede ressourceforløb, som en enklere og mere effektiv vej til arbejdsmarkedet.

Projektet ViVirk’R udvikler modeller for målrettede ressourceforløb for unge med udviklingshæmning i samarbejde med fire lokale partnerskaber. Under projektet er der indgået fire partnerskaber, der nedsætter udviklingsgrupper mellem de lokale jobcentre og uddannelsessteder.

De lokale partnerskaber visiterer 10 unge til projektets ressourceforløb og 8-9 af disse forventes at komme tættere på eller ind på arbejdsmarkedet i løbet af projektperioden på tre år.

ViVirk’R er et treårigt projekt støttet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering under puljen ”Rum for udsatte på arbejdsmarkedet.

ViVirk’R har etableret partnerskaber mellem Randers Bo- og Erhvervstræning og Randers Kommune, PGU Hornslet og Aarhus Kommune, PMU Sindal og Hjørring og Frederikshavn kommuner samt mellem Erhvervsskolen Vestjylland og Ringkøbing-Skjern Kommune.

Ligeværd har haft en længere snak med Agnethe Andbæk Andersen, koordinerende sagsbehandler i Ringkøbing-Skjern Kommune, og Heidi Lykke, ungekoordinator på skolen, om hvad deres partnerskab går ud på.

Hvad går partnerskabet ud på?

Heidi: Vi skal have minimum 10 borgere under 30 år igennem et ressourceforløb og få dem bragt tættere på arbejdsmarkedet. Vi som skal vise hvad vi kan gøre for denne gruppe af borgere, som man har haft svært ved at lykkes med andre steder. Altså lave ressourceforløb som fører til beskæftigelse

Hvad er det kan tilbyde kommunen i arbejdet?

Agnethe: Skolen kan tilbyde rigtig meget andet end det vi som kommune kan. Herude er de meget individuelle i forhold til at hjælpe en borger. En start på et træværksted kan føre til noget helt andet. Skolen har mere frie rammer og kan tilpasse indsatsen til borgeren. Det er bare rigtig godt.

Hvem er målgruppen af borgere?

Heidi: De borgere vi møder i vores lokale projekt er borgere der er langt væk fra arbejdsmarkedet. De har nærmest alle sammen en angst for at skulle i gang på en arbejdsplads. Rigtig mange STU elever i kommunen er faktisk afklaret, når de er færdige med deres STU, så de ender ikke i ressourceforløb. Det er i hvert fald de få.

Giver det skolen en anden målgruppe at arbejde med?

Heidi: De er lidt ældre end de elever vi har i helhedstilbuddet, men det er mange af de samme udfordringer. Inden for autismespektret, ADHD og nogle psykiatriske diagnoser de har med. Det er udfordringer vi kender i forvejen. På den måde er målgruppen ikke anderledes. Vi har også en enkelt borger i ressourceforløb nu, som kunne have været elev her for 5-6 år siden. De er bare blevet det ældre og har ikke haft en STU.

Agnethe: Det gode for den type borgere er, at der er mange forskellige tilbud på skolen. Det er en rigtig arbejdsplads. De står ikke og laver træbænke for sjov. Opgaverne giver mening, plus at der så tæt en kontakt til vejleder, undervisere og andre medarbejdere. Det er virkelig trygt for dem at komme her.

Heidi: Og det er meget individuelt tilrettelagt. Der er ikke en af dem, som har det samme forløb. Vi har nogle der er her ned til 4 timer om ugen, og dem der har flest timer har vel 20 timer. Så der har vi lavet nogle differentierede pakker. De kommer ikke her og skal passe ind i en kasse som hedder ressourceforløb.

Hvilke muligheder er der, kan man for eksempel få et botilbud?

Agnethe: De borgere der bliver visiteret til et forløb skal have nogle komplekse problemstillinger ud over ledighed.  De kan bo på et botilbud eller vi skal tage kontakt til handicap og Psykiatri for at få en bostøtte, hvis der er behov.

Heidi: Hvis vi mødte en ung fyr i vores målgruppe for botilbuddet, så vil det jo ikke være udelukket, men det skulle være via Handicap og Psykiatri og ikke noget vi fandt på og bevilligede. Nogle borgere har haft en mentor tilknyttet fra kommunalt regi eller går til psykolog, og det kan de fortsat. Det er vi ikke blandet ind i.

Hvor tæt følger I dem i hverdagen, ringer I dem op, hvis de har problemer med at møde?

Heidi: Vi har en i forløb, som vi ringer og vækker tre dage om ugen og siger god morgen, er du klar til i dag. Lige lidt smalltalk om at vi er klar og vi glæder os til han kommer. Så er man lige blevet mødt fra morgenen af. Så, jo, det kan godt være en del af opgaven, der ligger her hos os.

Hvordan indgår borgerne i ressourceforløb i den almindelige dagligdag på skolen?

Heidi: De indgår hvor de nu en gang er i de aktiviteter og produktion der måtte være. Noget af det vi er gode til er, at de har alle sammen en angst for at holde pause på en arbejdsplads – hvor skal de nu gøre af sig selv og hvor skal de placere sig? De siger næsten alle, at de ikke skal holde pause. Men pauserne er en del af det at være på en arbejdsplads, så vi skærer det ikke væk. Vi følges til formiddagskaffe og til frokost, og de oplever faktisk ret hurtigt en sejr.

Agnethe: Det er godt herude, at alle for eksempel spiser sammen. Det er ikke delt op med elever og personale. Der er et fællesskab mellem alle, og det er rigtig godt i forbindelse med ressourceforløbene, hvor borgeren skal finde tryghed og en vej tilbage til beskæftigelse.

Heidi: Efter fire uger får de arbejdstøj med logo og navn. Det har alle såvel ansatte, som elever og kursister som er dem på ressourceforløb. Det betyder også meget i forhold til at være og føle sig som en del af et fællesskab.

Partnerskabet formaliserer vel en vidensdeling mellem jer?

Heidi: Vi har haft fælles workshop og formuleret vores mål, og hvilke opgaver der ligger hvor. På den måde har vi så småt været i gang. Ja, der bliver en vidensdeling, og jeg tænker også at alle de koordinerende sagsbehandlere har gjort meget ud af at se skolen og høre, hvad det er vi kan, hvilke tilbud vi har. Er der kommet nye kollegaer i Jobcentret, har de også været herude.

Agnethe: Jeg føler meget, at det er kollegadrøftelser vi har. Og så er det jo genialt, at skolen ligger lige ved siden af Jobcenteret, så det er nemt at køre herud og tage en snak, når det er nødvendigt.

Heidi: Det her med at opleve, at det kommunale system ikke behøver at være så tungt er bare rart. Der har fra starten været en grundlæggende tillid mellem os som samarbejdspartnere. Der er sået nogle super gode frø også fremadrettet, når projektet er afsluttet i forhold til at fortsætte samarbejdet.

Hvor langt er i forhold til at få startet forløb?

Heidi: Mathias, der er kommet i dag er nummer tre, der kan tælle med i projektet. Projektet startede egentligt i august, men det første halve år var en opstarts og etableringsfase. Og her først på året skulle der gerne komme 5.

Agnethe: Vi har i forvejen nogle herude som er over de 30, men de tæller bare ikke med i projektet.

Skal det lokale erhvervsliv på en eller anden måde ind og spille en rolle i det her?

Heidi: Det skal de, og det er meget vores opgave. Vi er ikke så langt med den del endnu, men vi har nogle kontakter til det kommunale erhvervsråd,og vi har i forvejen et kæmpe stort netværk af praktikværter, som vi selvfølgelig på en eller anden måde vil tænke ind i det.

I har sat nogle flotte mål for projektet, så I har jo også en tiltro til projektet muligheder?

Agnethe: Vi har et mål med 80 % til fleksjob.

Heidi: Ja, og for nogle vil det også være godt at blive afklaret til en førtidspension. Det kan være livgivende bare det at være afklaret, og så måske blive etableret i et skånejob. Vi trækker selvfølgelig på erfaringerne med vores egne STU elever. Vi har mange arbejdsgivere, der gerne vil støtte op om den indsats.

Kan projektet forenkle det for borgeren i forhold til hvor mange kontorer og sagsbehandlere de møder?

Heidi: Det tænker jeg. De har en koordinerende sagsbehandler at forholde sig til, og her på skolen har de typisk to personer – mig som ungekoordinator og faglæreren på det værksted, de er tilknyttet.

Agnethe: Og det er samme adresse. De skal ikke på en ny adresse med nye mennesker for at prøve noget andet af. Det er af de ting, der er rigtig godt ved det. De behøver ikke hele tiden at skulle forklare sig.

Heidi: Det tror jeg er noget af det, der betyder rigtig meget for dem. De har gennem mange år forholdt sig til rigtig mange mennesker, der skulle involveres i deres problemstillinger. Her er en rummelighed for hinanden, og man accepterer hinanden uanset, om man er 29 og i gang med et ressourceforløb eller er en meget yngre STU elev. Jeg tror mange af de her lidt ældre borgere kan se sig selv som unge. Det var der de selv var i den alder.

Agnethe: Det er vigtigt at få fortalt, at det betyder meget, at vi har et smil i samarbejdet. At tingene ikke bliver for tunge og besværlige.

Heidi: Jeg samarbejder med mange forskellige kommuner i forhold til vores STU, og det er bare vidt forskelligt fra kommune til kommune og nogle fra afdeling til afdeling i den enkelte kommune. Så det med at føle et godt samarbejde, der bygger på tillid, betyder rigtig meget.

Vi står klar til at hjælpe

Ligeværd støtter unge med særlige behov og deres forældre med råd og vejledning.

Kontakt ligelinie

Bliv en del af fællesskabet

Vær med til at gøre en forskel for børn, unge og voksne med særlige behov…

Ja tak - vis mig hvordan

Ligeværd

Vi hjælper dig og din familie med alt fra netværk til beskæftigelse