Gode råd til dig, der skal hjælpe en person med særlige behov, der er blevet offer for identitetstyveri

Vi har samlet en række råd til dig, der skal hjælpe en person med særlige behov, der er blevet offer for identitetstyveri. Du kan også finde rådene i vores to podcasts om identitetstyveri ’Mettes og Rasmus’ historie’ og ’Anders’ historie’. Og så er der flere råd at hente, hvis du går på www.borger.dk og søger på ’identitetstyveri’ eller bare googler ’identitetstyveri’ på nettet.

  1. Først og fremmest: Sig til personen med særlige behov, at man ALDRIG må give sine personlige oplysninger til en person, der ringer eller skriver og siger, at de er fra politiet, kommunen, banken – eller en ny flirt, personen har fundet på nettet eller sociale medier. Personlige oplysninger kan fx være NemId, CPR-nummer eller oplysninger om ens betalingskort, pas eller sundhedskort.
    Politiet, banker og kommunen MÅ slet ikke bede om folks personlige oplysninger på den måde. Så hvis personen får sådan en henvendelse, så ER det måske en identitetstyv.
  2. Er offeret alligevel kommet til at give sine personlige oplysninger til en fremmed, så skal han/hun handle hurtigt. Hvis man har givet sit NemId til nogen, så skynder man sig ind på NemId.nu og ændrer sin adgangskode eller ringer direkte til NemIds support.
    Hvis man har mistet sit pas, kørekort eller sygesikringsbevis, skal man ringe til sin lokale politistation og få dem gjort ugyldige.
    Får man stjålet sine betalingskort, skal man ringe til sin bank og få dem spærret.
  3. Hjælp offeret med at melde identitetstyveriet til det lokale politi. Hurtigt. En kopi af politianmeldelsen eller en kvittering for ens henvendelse kan nemlig bruges som dokumentation eller bevis over for kreditorer, pengeinstitutter eller andre involverede, hvis det viser sig, at ens personlige oplysninger er blevet misbrugt.
  4. Hvis offeret/I sammen finder ud af, hvem offerets personlige oplysninger er blevet brugt til at handle med – fx en forbrugslånsbank, sælger eller offentlig myndighed, så skal man kontakte dem hurtigt.
    Man skal forklare dem, at offerets identitet er blevet misbrugt, og at offeret ”derfor ikke anser sig for bundet af aftalen eller forholdet,” som det hedder juridisk.
    Hvis banken, sælgeren eller myndigheden fastholder, at det må være personen med særlige behov, der har lavet en aftale med dem, så skal man bede dem forklare, hvordan DE faktisk sikrede sig, at det VAR personen med særlige behov og ikke en anden, de lavede en aftale med. Det er nemlig sådan, at det faktisk er banken, sælgeren eller myndigheden, der skal bevise, at det er personen med særlige behov, der har indgået en aftale med dem.
  5. Hvis offeret skal have overblik over, om der er optaget lån i hans/hendes navn og i så fald hvilke, kan I gå ind på hjemmesiden kreditstatus.dk. Offeret logger ind med sit NemId. Her kan man så se en oversigt over, hvilke lån, der er blevet taget i ens navn – både banklån, forbrugslån, SMS-lån og kreditter. Og offeret vil altså kunne se, om nogle af lånene er nogen, han/hun ikke genkender eller ikke kan huske selv at have optaget.
  6. Du kan hjælpe personen med særlige behov med at oprette en såkaldt kreditadvarsel i CPR-registeret. I kan gøre det på borger.dk ved at søge på ’kreditadvarsel’. Hvis man opretter en kreditadvarsel, vil de banker og virksomheder, der tjekker CPR-registeret, når en kunde vil optage et lån hos dem, få en advarsel om, at man har sat kreditadvarsel på. Og så ved de, at de skal undersøge sagen nærmere med personen, der har CPR-nummeret, og ikke bare give grønt lys til lånet.
    Det er godt nok ikke et krav til banker og virksomheder, at de tjekker CPR-registeret for kreditadvarsler, når en kunde skal have kredit eller vil oprette et forbrugslån hos dem, men ifølge brancheforeningen Finans og Leasing, der repræsenterer banker og leasingvirksomheder, tjekker de fleste af deres medlemmer CPR-registret, når de vurderer en ny kunde.
  7. Du og offeret kan få råd og vejledning fra gratis retshjælp. Det kan fx være frivillige jurister, der gratis kan give jer råd og vejledning i en sag. De kan ikke tage med jer i retten, men de kan hjælpe jer i forbindelse med den sag, hvor du hjælper et offer for identitetstyveri. På hjemmesiden legaldesk.dk kan I finde en oversigt over gratis retshjælp i hele landet. Man kan også gå på siden www.advokatvagterne.dk og se en oversigt over steder i hele landet, hvor man personligt kan møde op og snakke med en frivillig advokat og få hjælp.
  8. Hvis den person, du hjælper i en sag om identitetstyveri, bliver indkaldt til en retssag, så argumenter for, at I skal mødes med den anden part og med juristerne inden selve retssagen. I Rasmus’ og Mettes tilfælde (to af de medvirkende i den ene af vores podcasts om identitetstyveri) reddede det dem fra at skulle i en rigtig retssag.
  9. Hvis offeret mærker, at han/hun får det dårligere og dårligere over alle de ting, han/hun skal holde styr på (fx breve fra myndigheder, rykkere osv) – så har offeret mulighed for at give en person, han/hun føler sig tryg ved, fuldmagt – det vil sige lov til på hans/hendes vegne – at modtage breve og beskeder om sagen. Det kan være dig som hjælper, der får fuldmagten, eller en anden.
  10. Hjælper du offeret med at henvende sig til kreditorer, retten eller andre myndigheder, så forsøg at dokumentér, at offeret har særlige behov og ikke forstod, at han eller hun blev snydt. Du kan fx dokumentere det igennem jeres kendskab til hinanden, eller du kan bruge indstillinger til STU, skolegang i specialklasser eller på specialefterskoler eller lignende ting.
  11. Hvis personen, du hjælper, skal for retten, og du ikke selv magter at hjælpe ham/hende med den opgave, så kan offeret få sig en bisidder. Hvis I ikke selv kender én, så kan vi i Ligeværd hjælpe med at finde en bisidder i offerets lokalområde. Ring eller skriv til os.
  12. Gem alle bilag, mails, beskeder og beviser. Hvis offerets forsikringsselskab ikke vil tage sagen (og det vil de ikke, hvis offeret selv har udleveret sit NemID), så skal politiet bruge beviserne i en evt. retssag.
  13. Skal du/offeret finde ud af, om der er andre, der misbruger offerets NemId, kan man inde på NemID.nu gå ind på det, der hedder ’Hændelseslog’. Her kan man se, fra hvilken IP-adresse, altså hvilken computer eller mobil, der er blevet logget på kontoen. Så hvis offeret fx altid plejer at logge på NemId fra sin egen computer eller mobiltelefon, og man i hændelsesloggen pludselig kan se, at der er logget ind fra en helt ny IP-adresse, så kan det være et bevis på, at andre misbruger offerets NemID. I hændelsesloggen kan man også se, hvis der er bestilt et nyt nøglekort, som offeret ikke selv har modtaget, men som bliver brugt af en anden.
  14. Hvis offeret har fået optaget lån i sit navn, og I skal kommunikere med kreditorer/forbrugslånsbanker om at forsøge at få eftergivet eller nedsat lånet, så se det som en forhandling. Hvis kreditorerne ikke vil gå med til at eftergive, dvs. slette hele offerets gæld/lån, så er der andre håndtag at dreje på, for eksempel (som socialrådgiveren Trine gjorde i podcasten ’Anders historie’) at få nogle af bankerne til at droppe renterne og/eller aftale med nogle af bankerne, at de må vente med at få deres tilbagebetalinger, mens offeret i mellemtiden betaler nogle andre banker af. Så slipper offeret for at skulle betale alt for store beløb af på én gang.
  15. Opfordr offeret til at være åben om identitetstyveriet, hvis det er muligt. Jo mere, vi snakker om det, jo mindre tabubelagt bliver det, og jo mindre skyld og skam skal ofrene gå rundt med. Og jo flere historier, andre hører om identitetstyveri, jo mere opmærksom bliver andre personer med særlige behov forhåbentligt også på, hvordan de undgår, at det sker for dem selv.

Vi står klar til at hjælpe

Ligeværd støtter unge med særlige behov og deres forældre med råd og vejledning.

Kontakt ligelinie

Bliv en del af fællesskabet

Vær med til at gøre en forskel for børn, unge og voksne med særlige behov…

Ja tak - vis mig hvordan

Ligeværd

Vi hjælper dig og din familie med alt fra netværk til beskæftigelse