ViVirk’R er et af Ligeværds vigtige projekter. Projektet skal arbejde med at målrette virksomhedsbaserede ressourceforløb. 

I den forbindelse har LIGEVÆRD talt med konsulent June Tagmose, Ligeværd, og de to eksternt tilknyttede Marianne Saxtoft, Samskabelse, tilknyttet som proceskonsulent, og Kim Madsen, analyze!, tilknyttet som evaluator. 

Tekst og foto: Peter Christensen 

Hvad er kernen i projektet? Hvad er det for nogle problemer projektet skal bidrage til at løse? 

June Tagmose: Uddannelsesstedernes viden om de unges ressourcer og begrænsninger flyder ikke frit mellem uddannelsesstederne, kommunen og virksomhederne. Der sker noget i overgangen, og det gør det svært at lave en helhedsorienteret indsats. Så det er for at sikre, at den viden ikke går tabt 

Marianne Saxtoft: Der er et vidensgab, eller videnstab kan man sige, og der er også et tab af kontakt til den unge, som det er nu. 

Kim Madsen: Det er dokumenteret af bl.a. Rambøll, at der mangler viden og erfaring hos både jobcenteret og virksomhederne om, hvordan vi hjælper disse unge ind på arbejdsmarkedet og fastholder dem. Og det er den viden, som uddannelsesstederne ligger inde med, og som projektet skal berige både jobcentre og virksomheder med. 

Hvor stort er problemet med om de unge får et job eller ej? 

Kim: Målgruppen i projektet svarer nogenlunde til de unge, der tilkendes et STU-forløb. Når vi kigger på dem, der har været i gang med en STU, er der et ret stort problem. Over 80 % kommer ikke i fast beskæftigelse efter et STU forløb. Der er alt, alt for mange hvor vejen efter STU er offentlig forsørgelse. 

Udfordringen for projektet er at finde nogle nøgler til det. Hvordan vil I helt konkret gribe det an? 

Marianne: Nøglen er, at den viden, som uddannelsesstederne har om de unge også bruges gennem ressourceforløb. Så en erhvervsretning ikke først er noget, man skal begynde at tænke på, når de er færdige med STU’en, men man har dem med hele vejen, og de bærer deres kompetencer videre til ressourceforløb, som kan blive tilrettelagt efter det. Vi vil gerne have den unge og den unges kompetencer for ”bordenden” i denne indsats. 

I opererer med partnerskabsaftaler. Hvad er det mere præcist? 

June: Vi arbejder med partnerskabsaftaler mellem en kommune og et uddannelsessted. Fire partnerskabsaftaler i projektperioden. Kommunerne skal indvillige i at visitere 10 unge i hvert af de fire partnerskaber. Det vil sige 40 unge i alt, hvor minimum 35 af disse unge skal komme tættere på arbejdsmarkedet undervejs i projektet.  

Kim: Ved de aftaler, der ikke helt er i hus, har parterne en positiv indstilling. Det mangler blot at blive båret op på rette niveau, så kommunen dedikerer sig til det her. 

Hvad er jeres forventninger både på den korte bane og på den lange bane? 

Marianne: At partnerskaberne kommer til at udvikle en praksis, som står på skuldrene af et samarbejde, der er rigtig godt på vej. Kommuner og uddannelsessteder kan godt se, at det kan blive en praksis, alle kan få glæde af. Uddannelsesstederne har en stor goodwill, og der er både en politisk, en ledelsesmæssig og samfundsmæssig interesse i at implementere en ny og mere målrettet praksis.  

Hvordan skal projektet efterfølgende foldes ud i alle kommuner? 

June: Det kunne være modellen, at man som uddannelsessted kickstarter nogle muligheder for at skabe samarbejde med andre kommuner, og at projektet på den måde bredes ud. Samtidig tænker vi også, at det der kan komme ud af det, her i Ligeværd, er at vi får lavet et koncept for, hvordan man laver virksomhedsrettede ressourceforløb og herunder erfaringer i forbindelse med udvikling af partnerskaber på tværs af kommune, uddannelsessted og de lokale virksomhedsnetværk, som vi kan have på ”hylden” til alle vores uddannelsessteder. Vi vil rigtig gerne udvikle gode modeller og værktøjer for partnerskaber. Så Ligeværd bliver et videnshus på det område. 

Hvad er det I måler på, og hvad er det I forventer af resultater? 

Kim: Vi har et mål om, at 35 af ud af de 40 unge kommer tættere på arbejdsmarkedet. Det er jo formålet med et ressourceforløb. Vi skal dokumentere, at det kan lykkes, og at de unge selv oplever, at de kommer tættere på arbejdsmarkedet. Hvor tæt har vi ikke sat et mål på. Nu er vi ude at teste noget, så må vi se, hvor tæt på arbejdsmarkedet, det rent faktisk kan lykkes at bringe dem.  

”Tættere på arbejdsmarkedet” hvad indeholder det begreb? 

Kim: Det handler blandt andet om, at den enkelte unge finder en retning for, hvad der giver ham eller hende mening at arbejde med, og at vedkommende oplever at have kompetencerne til at kunne varetage et konkret job. Det er noget af det, vi ser som essentielt for at føle sig tættere på arbejdsmarkedet. I sidste ende skal projektet gerne munde ud i, at flere af de unge med særlige behov, opnår en konkret og fast tilknytning til arbejdsmarkedet. 

June: Det bliver interessant at høre ude i de lokale udviklingsgrupper, hvad de forskellige deltagere definerer som tættere på arbejdsmarkedet. Er der den samme forståelse hos uddannelsesstedet og kommunen – og er det ikke tilfældet bliver den store opgave at skabe de rette vilkår for, at de kan nå frem til en fælles forståelse. 

Den viden, som skal gives videre til kommunerne er selvfølgelig, hvilke kompetencer de unge har, men der er vel også nogle andre ting? 

Marianne: Den enkelte unges støttebehov samt sociale eller mentale problemer er lige så vigtige elementer at få videreformidlet. Det har en stor betydning for deres muligheder og er vigtig viden at få videreformidlet i forbindelse med tilrettelæggelse af en målrettet indsats. 

ViVirk’R er tildelt en 3-årig bevilling på ca. 5, 4 mil. fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) fra puljen ”Rum til udsatte på arbejdsmarkedet”. 

I bevillingsskrivelsen skriver STAR blandt andet: 

Styrelsen modtog i alt 14 ansøgninger, hvoraf tre projekter har opnået støtte. Projekt ”ViVirk’R” er valgt, fordi der i ansøgningen er tænkt godt rundt om hele projektet både mht. tværsektorielt samarbejde, inddragelse af målgruppen samt muligheden for at modellen efterfølgende kan spredes til og implementeres i hele landet. 

Projektet bygger på partnerskabsaftaler mellem kommuner og uddannelsessteder. Partnerskabsaftalerne er næsten i hus: Randers Bo- og Erhvervstræning og Randers Kommune samt Erhvervsskolen Vestjylland og Ringkøbing-Skjern Kommune har indgået partnerskabsaftaler. Mellem PGU og Aarhus Kommune samt PMU og Frederikshavn Kommune forventer de tre i projektledelsen, at aftalerne falder hurtigt på plads. 

Ligeværd har siden 2016 arbejdet på projekt ViVirk’R med støtte fra STAR. Projektets formål et at udvikle og implementere en model for vidensbaserede, virksomhedsrettede ressourceforløb for unge med handicap. På baggrund af erfaringer fra fire lokaler partnerskaber mellem borger, kommune, virksomhed og institution er Model...

Rådgivning

Ligeværd støtter unge med særlige behov og deres forældre med råd og vejledning.

Kontakt ligelinie

Bliv en del af fællesskabet

Vær med til at gøre en forskel for børn, unge og voksne med særlige behov…

Ja tak - vis mig hvordan

Ligeværd

Vi hjælper dig og din familie med alt fra netværk til beskæftigelse