
Hvis det fremlagte reformudspil, der indebærer nedlæggelse af 10. klasse, vedtages, kan det få store konsekvenser for unge, der har behov for mere tid til læring og udvikling. Selv om reformen beskriver erstatninger for 10. klasse, så kan vi i Ligeværd være bekymrede for, at den reelt vil afkorte skole- og uddannelsesmulighederne for unge med særlige behov med et år.
Regeringen fremlagde i oktober 2024 reformudspil, der indebærer betydelige ændringer for folkeskolens 10. klasse. Forslaget indebærer en nedlæggelse af de kommunale 10. klasser, hvilket har mødt kritik fra flere organisationer, som mener, at 10. klasse spiller en vigtig rolle i elevernes faglige og sociale udvikling.
Reformen
Ifølge udspillet vil 10. klasse fremover blive integreret i en ny ungdomsuddannelse kaldet epx (erhvervs- og professionsrettet eksamen), som skal erstatte den nuværende hf-uddannelse. Epx-uddannelsen vil være både to-årig og tre-årig og have et adgangskrav om bestået folkeskolens afgangseksamen.
Det vil dog fortsat være muligt at tage 10. klasse på efterskoler og frie fagskoler. Regeringen har afsat midler til, at flere unge fra familier med begrænsede økonomiske ressourcer kan få mulighed for at tage et efterskoleophold.
Derudover foreslår regeringen at indføre et retskrav til optag på et 10. skoleår på FGU (Forberedende Grunduddannelse) for unge, som ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen og dermed ikke har retskrav på at starte på epx efter 9. klasse.
Disse ændringer er en del af en større reform af ungdomsuddannelserne, hvor regeringen ønsker at skabe mere attraktive og praksisrettede uddannelsesveje for de unge. Det er dog vigtigt at bemærke, at disse forslag endnu ikke er vedtaget, og der kan derfor ske ændringer i den endelige udformning af reformen.
Konsekvenser for vigtigt overgangsår
Regeringens forslag om at omlægge folkeskolens 10. klasse og gøre den til en del af ungdomsuddannelserne kan få betydelige konsekvenser for børn med særlige behov f.eks. i specialklasser og på specialskoler.
For mange elever i specialklasser og specialskoler fungerer 10. klasse som et vigtigt overgangsår. Det giver dem tid og mulighed for at styrke deres faglige og sociale færdigheder og forberede sig til en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Hvis 10. klasse fjernes fra folkeskolen og i stedet flyttes til ungdomsuddannelserne, kan det skabe en barriere for de elever, som har brug for ekstra støtte i et mere trygt og kendt miljø.
Hvis ikke elever med særlige behov kan gøre brug af 10. klasse-forløbene på ungdomsuddannelserne vil mange skulle direkte fra 9. klasse til stu. Unge med særlige behov har ofte kun stu som uddannelsesmulighed. Med reformen vil de miste yderligere et år til at udvikle personlige og faglige kompetencer og livsduelighed.
Med reformen vil efterskoler og frie fagskoler blive de eneste steder, hvor en egentlig 10. klasse i sin traditionelle form kan fortsætte. Specialefterskolerne er et godt tilbud til unge med særlige behov, men for mange familier er et år på efterskole en for stor økonomisk belastning.
Hvordan kan man imødekomme konsekvenserne?
Det er afgørende for mange unge med særlige behov, at de får tid til deres udvikling. Derfor må der skabes undervisnings- og udviklingsmuligheder, der kan matche deres behov.
Der skal derfor skabes fleksible løsninger til børn og unge med særlige behov, der giver ret til et undervisningstilbud, som kan erstatte det mistede 10. klasse-tilbud
Der skal sikres bedre og billigere muligheder for, at elever med særlige behov og læringsforudsætninger kan tage et 10. skoleår på efterskole. Det vil blandt andet betyde, at der gives kommunal støtte eller betalt friplads til unge, som ikke kan gøre brug af 10. klasse tilbud på ungdomsuddannelserne.
For unge, der ikke kan gøre brug af et skoleforløb på en specialefterskole eller en fri fagskole, skal kommunen have pligt til at tilbyde et andet forløb inden stu.