Hvad er hovedlinjerne i den nye politiske aftale om beskæftigelsesindsatsen?
Den nye politiske aftale lover “mere værdighed, større frihed og færre regler”. Beskæftigelsesreformen lægger op til afskaffelse af jobcentre, som vi kender dem, færre samtaler og mere lokal frihed. MÃ¥let er at skabe en mere effektiv og menneskelig beskæftigelsesindsats, men reformen rejser ogsÃ¥ spørgsmÃ¥l om konsekvenserne for borgere med kognitive funktionsnedsættelser.
Hvilke muligheder ser Ligeværd i reformen?
Der er flere positive takter i reformen:
- Der afsættes midler til civilsamfundsindsatser, bl.a. til Joballiancen, KLAPjob og Videnscenter om Handicap. Det er positivt – vi ved, at målrettede og helhedsorienterede indsatser, hvor civilsamfundet er involveret, virker for unge og voksne med kognitive udfordringer.
- Kommunerne får større frihed til at tilpasse indsatsen – det kan skabe rum for skræddersyede løsninger, hvor borgerens behov og potentiale sættes i centrum.
- Sanktioner over for udsatte borgere fjernes stort set. Det skaber et mere værdigt system, hvor tillid og relationer kan komme før kontrol.
Er afskaffelsen af jobcentrene en mulighed eller en ulempe?
Det kan være både og. Afskaffelsen af jobcentre indebærer, at kommunerne får frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen lokalt, hvilket kan føre til mere fleksible og tilpassede tilbud. For borgere med kognitive funktionsnedsættelser betyder det, at støtten kan blive mere individuelt tilrettelagt, men det afhænger af den enkelte kommunes prioriteringer og ressourcer.
Hvilke udfordringer ser Ligeværd i reformen?
Der er også væsentlige bekymringer.
- Afskaffelsen af ressourceforløb og mentorordninger, uden garanti for at noget andet træder i stedet, kan ramme mennesker med kognitive funktionsnedsættelser hårdt. For mange er netop den langvarige, tillidsbaserede relation afgørende for at kunne tage skridt mod uddannelse eller job.
- Når staten træder tilbage og overlader mere til kommunerne, øges risikoen for ulighed. Vi frygter, at mennesker med særlige behov i nogle kommuner vil opleve færre muligheder og støtte end i andre.
- En samlet besparelse på 2,7 mia. kr. kan komme til at koste på kvaliteten. Hensigten er forenkling og frisættelse. Men besparelsen kan i praksis ende med at betyde færre ressourcer til individuelle indsatser. Det kan påvirke kvaliteten af støtten til unge og voksne med særlige behov negativt.
Hvad er Ligeværds vigtigste budskab i forhold til reformen?
Beskæftigelsesreformen rummer positive takter – især tillidsdagsordenen og civilsamfundsinddragelsen. Men vi må insistere på, at reformens frihed også bruges til at styrke de specialiserede og langsigtede indsatser for dem, der ikke bare kan og vil – men som har brug for støtte til at kunne og turde.
Vi vil komme til at følge udviklingen tæt, og vi står klar til dialog med både politikere og kommuner for at sikre, at mennesker med kognitive funktionsnedsættelser ikke bliver glemt i forenklingens navn.
​
Hvornår træder aftalen i kraft?
Aftalen om reform af beskæftigelsesindsatsen træder i kraft i to faser:​
Fase 1: Tidlige initiativer implementeres med ikrafttrædelse henholdsvis 1. februar 2026, 1. juli 2026 og 1. januar 2027 for de tiltag, der er forligsbelagt med forlig om førtidspension og fleksjob.​
Fase 2: Den nye hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ændringslove træder i kraft 1. januar 2027, hvilket omfatter alle resterende tiltag, herunder ny målgruppestruktur mv. ​
Se mere på side 13 i Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen: https://bm.dk/media/ymybm2xe/aftale-om-reform-af-beskaeftigelsesindsatsen.pdf
Læs mere om Ligeværds arbejde med beskæftigelse for unge med særlige behov
