Fra venstre: Nicklas Holmgaard, Oskar Grosen og Anne-Sofie Madsen. Foto: Daniel Demsitz
Folkestedet er et musikalsk fristed med hjerte og nærvær. Her har unge som gamle med særlige behov fundet et fællesskab, som giver dem en følelse af at høre til og et håb om en lysere fremtid.
Af Esben Kullberg og Lasse Mors
Nicklas Holmgaard blev set som et mærkeligt barn i børnehaven.
”Jeg gjorde ting, som de andre ikke gjorde, og når de fik nok af mig, blev jeg bare sat op til lederen,” siger han.
I skolen blev han en del af specialklassen, som alle ifølge ham så skævt til. Hans opvækst var præget af usikkerhed og omplaceringer mellem forskellige bosteder, og da han fik ungdomsbolig, blev det indgangen til et fællesskab med misbrug.
”Til sidst begyndte jeg at tro, at jeg ikke var noget værd.”
Det ændrede sig, da han blev en del af Folkestedet og Grøn Kors i Kolind.
Brug for et fællesskab for unge og voksne med særlige behov? Find din UFL-klub her
En tryg base og nye muligheder
På Folkestedet blev Nicklas Holmgaard en del af et musikfællesskab sammen med to andre unge, hvis historier mindede om hans egen.
Oskar Grosen var vokset op i en splittet familie, hvor forældrenes skilsmisse og skift mellem byer og skoler havde gjort det svært for ham at finde en base. Og Anne-Sofie Madsen havde kæmpet med mobning gennem hele sin skoletid og haft en opvækst med svigt fra voksne, der burde have hjulpet.
”Jeg forsøgte at få hjælp af de voksne, men det fik jeg ikke. Til sidst holdt jeg op med at sige noget, for jeg vidste, at ingen ville lytte,” fortæller Anne-Sophie.
Sammen med initiativtager Daniel Demsitz startede de bandet The Youngsters, og her oplevede de tre unge en forandring fra at leve et liv i isolation til at leve et liv, hvor de blev en del af et meningsfuldt fællesskab.
”Her blev jeg for første gang mødt med tillid. Det er vildt mærkeligt og svært at vænne sig til. Jeg har aldrig før prøvet at være et sted, hvor man bare kan være sig selv,” siger Anne-Sofie Madsen, og Oskar Grosen er enig.
”Det har givet mig en følelse af at høre til et sted. Folk her er bare, som de er, og der er ingen, der dømmer dig,” siger han.
Fællesskabets styrke
Daniel Demsitz fortæller, at Folkestedet startede som en drøm om at skabe et sted, hvor mennesker kan finde fællesskab og mening. Først startede han Kolind Balladeband for en gruppe ældre udsatte – som til dato er det eneste band, der nogensinde har spillet koncert inden for Christiansborgs tykke mure – og senere opstod The Youngsters.
Og selvom de tre unge musikere i første omgang mødtes om musikken, så er Folkestedet meget mere end bare et musikrum. Det er en vision om at skabe ægte fællesskab, som han siger.
I den lille cafe, der støder op til øvelokalet, kommer og går mange mennesker. Nogle kommer for en kop kaffe. Andre mødes omkring en fælles aktivitet. Den dag, Ligeværd kommer forbi, er der reparationscafe, og vi sniger os forbi en lille gruppe mænd, der sidder bøjet over elektronik af forskellig art.
”Vi mennesker er flokdyr. Vi kan ikke undvære hinanden, og vi har alle brug for at blive set og anerkendt for, hvem vi er. Det er det, vi arbejder på her,” forklarer Daniel Demsitz.
Musikken som fælles sprog
Daniel Demsitz baggrund som musiker og erfaring som underviser blandt andet på en ungdomshøjskole gjorde det naturligt, at det er blevet musikkens kraft, der forbinder mennesker her.
”Musik er noget helt særligt. Når vi spiller sammen, opstår der noget, som er svært at sætte ord på. Det handler ikke kun om at spille toner, men om at skabe et fællesskab,” siger Daniel Demsitz.
Og det er lykkedes, hvis man spørger de tre unge, som trådte ind i Daniel Demsitz musikprojekt uden at have nogen erfaring med at spille med andre.
”At komme her og spille er næsten som et frikvarter fra virkeligheden, som ofte godt kan være svær for mig,” siger Anne-Sofie Madsen
Folkestedets musikfællesskab har ikke kun styrket deres selvtillid, men også givet dem et sted, hvor de kan udtrykke sig frit og opbygge nye relationer.
”Her handler det ikke om at være perfekt, men om at være sammen og skabe noget unikt,” siger Anne-Sofie Madsen.
Og Nicklas Holmgaard supplerer:
”For første gang oplever jeg ikke, at jeg skal være på en bestemt måde. Her kan jeg bare være mig.”
For Oskar Grosen var musikken det fælles tredje, der hjalp ham til at bryde ud af sin isolation.
”Når vi spiller sammen, føles det, som om vi taler samme sprog. Det har gjort en kæmpe forskel i mit liv,” siger han.
En vej fremad og en ny familie
Faktisk har det gjort en altafgørende forskel. For hvor tiden før Folkestedet for alle tre var præget af mismod, så er fællesskabet i musiklokalet bagerst i cafeen blevet en vigtig del for de tre unge menneskers rejse mod en lysere fremtid.
Deres historier er en påmindelse om, hvor meget et trygt fællesskab og muligheden for at udtrykke sig kan betyde for unge, der har oplevet meget modgang. For når man spørger dem om netop det – hvor meget det har betydet for deres liv og syn for på deres fremtidsmuligheder – så svarer de klart i kor.
”Alt.”
Oskar Grosen uddyber, mens de andre nikker.
”Det er vores familie. Den rigtige familie kan være svær at være i, men den her familie har vi selv valgt. Den har det, som vi altid har manglet, nemlig omsorg, kærlighed og respekt. Det gør hele forskellen.”
