Ligeværd for mig – Steen Hilling

Et samfund kan vurderes på, hvordan skoler, socialforvaltninger, jobcentre og ikke mindst de mange i fritidsorganisationerne og på arbejdsmarkedet agerer i forhold til personer med udfordringer. Udfordringer, der ofte ses som adfærdsproblemer i skolen, begavelsesproblemer, personlighedsforstyrrelser og sociale tilpasningsproblemer. Fællesskaber har stor betydning for børns trivsel, udvikling og læring. Selvdannelse, selvværd og læringslyst kommer af at bidrage til og øve indflydelse i fællesskaber. Derfor skal alle elever have et undervisningstilbud, der tilgodeser deres behov og forudsætninger.

Udviklingen skal drejes, så indsatserne bliver mere humanistiske og konkrete; hvor forældre med positive værdier og indsigt i deres egne børns problemer bliver hørt og aktiveres i både en politisk og mere lavpraktisk daglig indsats. Selv har jeg udviklet beskriveredskaber og analyseredskaber, der kan skabe et grundlag for udvikling af både læring og personlighed for elever med særlige behov. Med analyser vil det være muligt at argumentere ud fra ret konkrete forhold og opnå en rød tråd i en elevs særlige profil og behov. Derfor har jeg gennem 20 år udviklet PAS (Pædagogisk Analyse System), der kan udsøge kompetencerne og skabe en rød tråd for udvikling.

Ligeværdskonceptet bygger på et ideal om et samfund med ligeværd for alle og solidaritet mellem mennesker. Det betyder for elever med særlige behov, at indsatsen skal være baseret på ligeværdighed, forståelse af de reelle problemer, at man ikke nøjes med at lytte, men også forsøger at overvinde de forhindringer, der ofte opstår.

Vi lever i et samfund med meget lidt ligeværdighed, hvor mange af dem der har definitionsmagt ikke bruger den til at fremme den anden parts selvtillid og selvstændighed.

Hvor skal vi så se hen?

Den norske sygeplejeforsker Kari Martinsen kæder det faglige skøn, sanserne og tilliden mellem elev og den professionelle i den konkrete situation sammen i en omsorgsfilosofi. Hun vægter: ” Vi er ikke kun os selv, vi er altid i en relation til en anden”, og fokus er derfor omsorgen – hvor den professionelle får et indtryk af et menneske og handler til den andens bedste. Der er ganske vist mange humanistiske og adfærdsvidenskabelige fag i lærer-, pædagog og psykologuddannelsen, og der beskrives mange humanistiske tanker. Men det er bare glasur på et positivistisk menneskesyn, mener Kari Martinsen. Hun er en af de mange stemmer, der forsøger at italesætte lighedsbegrebet og anerkendelsen som et grundlag for en relationel udviklende indsats.

Jeg er enig i dette synspunkt.