Nu kan jeg se en mening

Kristian, der bor i Gjern, er dagelev på Havredal. Denne flotte men også lidt kolde dag er han ved at lægge fliser i et villakvarter. 

Tidligere gik han på Lysbro Uddannelsescenter i Silkeborg, og det indikerer at han havde brug for større udfordringer der kunne udvikle ham, men der skete med hans ord absolut ingenting. De andre unge elever var for unge og ”udfordringerne” i stil med at klippe påskeæg og sætte klistermærker på frisbees. Det var langt fra udfordrende nok for Kristian. Han spildte et år af sin STU på opholdet på det sted. 

Den 1. september ændrede hans situation sig helt. Han kom på Havredal er situation og det var en helt anden historie. Han beskæftiger med det han gerne vil blive god til og han kan i højere grad begynde at tænke på og se en fremtid for ham. Han går på linjen Pedelmedhjælper. 

 – Vi ordner bygninger inde og ude. Vi ordner de udendørs arealer, slår græs og holder dem pænt, fræser og river. Kører med minlæsser, fortæller han. 

Kristian er ordblind og har dansk hver mandag. Hver fredag er der motion, der kan udmønte sig i fitness, cykling, løb eller en gang fodbold.  

– Her er nemt at få kammerater. De andre er jo på min alder. Og det er en del af det gode ved at være her og så at vi ikke laver det samme hele tiden. Det er en god skole hvor der hverdagene er afvekslende. Jeg vil gerne arbejde ude, også når jeg er færdig med min STU, og det kan jeg gøre her på Havredal. 

Kristian har tidligere gået på en anden af Ligeværds medlems skoler, Gødvad Efterskole, hvor han oplevede det samme mix af engagement, en afvekslende hverdag og gode kammerater. Han har stadig kontakt til en af vennerne derfra. 

Kristian tilbage og lægge fliser på villavejen. Inden slutter han med ordene: 

– Før kunne jeg ikke rigtig se nogen mening og fremtid. Det kan jeg nu.