Giv dig tid til at opsøge Ligeværds institutioner og lad dig inspirere 

Tekst: Peter Christensen 

Ellen Thrane Nørby, minister for Børn, Undervisning og Ligestilling, har bebudet et eftersyn af inklusion. Hun udtalte i den forbindelse blandt andet følgende til politiken den 5. august: 

  • Vi kommer til at se på, om pengene reelt set er fulgt med ud på skolerne. Det var en grundlæggende del af aftalen, at det ikke skulle være en spareøvelse, og at de skoler, som skulle løfte en stor inklusionsopgave, skulle have ressourcer til at løfte opgaven. 
  • Eftersynet skal også undersøge, om der er børn, der har så særlige behov, at det går ud over dem selv og trivslen i klassen 
  • Vi skal anerkende og acceptere, at elever og lærere på den konkrete skole har nogle udviklingsmuligheder og rammer, som ikke er defineret millimeterprincipagtigt fra Christiansborg og fra centralt hold 

Ligeværd har i lyset af det bebudede eftersyn bedt Leo Komischke-Konnerup, UC Syddanmark, som var gennemgående hovedperson ved Landsforeningen Ligeværds inklusionskonferencer i 2014, at give nogle bud på, hvad han synes er væsentligt i forbindelse med eftersynet. Leo Komischke-Konnerup er også ved at færdiggøre et Ph.d. projekt, som afdækker de pædagogiske perspektiver omkring god og inkluderende undervisning. 

– Når jeg hører at undervisningsminister Ellen Thrane Nørby vil give inklusionen et eftersyn, tænker jeg at det er der god grund til, men jeg tænker også, at hun burde inddrage og give sig tid til at opsøge nogle af Ligeværds skoler og uddannelsessteder og lade sig inspirere. Deres erfaringer kan vise sig ganske betydningsfulde ind i en folkeskoleverden – og for den sags skyld i en gymnasieverden også, understreger han og fortsætter: 

– Jeg går ind for inklusion, men det skal være pædagogisk ansvarlig inklusion, og det kan ikke skabes over en sommerferie eller to. For at inklusion skal fungere og blive reel kræver det pædagogisk mod, pædagogisk ledelse og god tid 

Mod og rum til at eksperimentere 

– Hvis inklusionen skal lykkes er det vigtigt, at kommuner ikke blindt efteruddanner lærerne til at være eksperter i den ene eller anden metode, som kun virker på nogle elever men ikke alle. Der er brug for lærere med hjerte og pædagogisk hår på brystet og modet til at forsøge sig frem igen og igen, forklarer han yderligere. 

– Det hele nytter ikke, hvis lærerne ikke har hverken tiden eller den pædagogiske frihed, her ikke ment som pædagogisk slaphed, til at gå de veje og udvikle på de veje læreren har erfaring for er betydningsfulde. 

Skal pege ud i fremtiden 

Pointen er, at selve det at blive placeret i en klasse ikke udtryk for inklusion i pædagogisk forstand. Der findes elever, som har behov for et eksklusivt tilbud for på sigt at kunne blive inkluderet. Det er elever som uden pædagogisk ansvarlighed og opmærksomhed reelt blot bliver parkeret i en klasse og de facto risikerer at blive ekskluderet i inklusionens navn. Dertil kommer, at det er vigtigt at være opmærksom på, at inklusionen skal ses i sammenhæng med verden uden for skolen og altså også tiden efter skolen. 

  • Hvis inklusion skal være for alvor må tingene hænge sammen. Det nytter ikke, at inklusionen stopper ved skoleporten på sidste skoledag. Så det handler også om at forandre arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet, boligområdet så inklusion også kan lade sig gøre der. Der er ikke megen inklusion ved, at der venter en eksklusion forude, slutter Leo Komischke-Konnerup. 

Vi står klar til at hjælpe

Ligeværd støtter unge med særlige behov og deres forældre med råd og vejledning.

Kontakt ligelinie

Bliv en del af fællesskabet

Vær med til at gøre en forskel for børn, unge og voksne med særlige behov…

Ja tak - vis mig hvordan

Ligeværd

Vi hjælper dig og din familie med alt fra netværk til beskæftigelse