Kære bedsteforældre
Sebastian glæder sig til juleaften.
Det, der kan ske for ham, er, at han kan blive så opstemt, så han ikke kan være i sin egen krop. Hvis han bliver lidt stresset, så kan han finde på at sige ting eller gøre ting eller reagere på en måde, så man tænker, om det, han har gang i, er uhensigtsmæssig adfærd.
Kære bedsteforældre, I skal vide, at han gør det så godt han kan. Hvis han var ældre eller var et andet sted, så ville han helt sikkert kunne opføre sig på den måde, som I kunne ønske jer.
Så vores pligt er at hjælpe vores barn til at komme igennem den her aften, forhåbentlig på en rigtig god måde. Men hvis det pludselig bliver for svært, så bliver vi nødt til at passe på vores barn.
Hvis I som bedsteforældre tænker, at han da ikke skal have lov til at ødelægge det for os, eller er det nu ham, det handler om igen, og hvad med søskendebørn, hvem skal nu passe på dem, så skal I bare vide, at vi ved godt, at det her kan ske. Så vi håber på jeres forståelse også.
Hvis han har svært ved at sige tak for gaven eller har svært ved at agere på en måde, som I måske kunne drømme om, så skal I bare vide, at vi arbejder på sagen, og det kan være, at han en dag kan. Hvis vi denne her juleaften ser, at det bliver for svært, så skal I vide, at vi kan finde på at vurdere, at det vil være bedst for alle, hvis en af os trækker os fra festen sammen med Sebastian.
Hvis det sker, så skal I vide, at vi elsker jer, han elsker jer, vi skal nok komme igennem det. Han gør det ikke af ond vilje, han har bare en anden kapacitet end os andre. Og så finder vi ud af at mødes en anden aften på et andet tidspunkt og hygger os der.
Kærlig hilsen
Os
Skrevet af psykolog Kirsten Callesen i forbindelse med artiklen Jul med et barn med særlige behov? Her er psykologens 7 råd
