Læs teksten højt Print

 

Nyhedsbrev oktober 2008

 Ny konsulent i Landsforeningen Ligeværd

Ud af 104 ansøgere, er Anne Bech Voldstedlund blevet valgt til at bestride stillingen som den nye konsulent hos Landsforeningen Ligeværd, hvis arbejdsfokus skal være at koordinere foreningens landsdækkende opgaver og være tovholder i forhold til de kommende regionskonsulenter. Derudover skal hun tage sig af indsatsen i region Midt samt servicere og rådgive Landsforeningens bestyrelse. Anne Bech Voldstedlund er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Århus, og har som sådan haft projektansættelse hos både 3xN og AART A/S, hvor hun bl.a. har stået for proceskoordinering og kommunikation. Anne har også en fortid som kursusudvikler hos Frit Oplysningsforbund i Århus, og projektleder på Daghøjskolen Gimle, hvor hun fik erfaring i vejledning af udsatte unge og voksne i job - og studievalg. Anne starter i jobbet som konsulent d. 1. november 2008.

 Ny konsulent i Bo- og Udviklingsfonden for borgere med Særlige behov (BUS)

Lars Pedersen indtager også en plads på Foreningsfællesskabets sekretariat d. 1. november 2008. Han skal være projektleder for BUS’ projekt vedr. kommunal sektoransvarlighed i boligformidlingen til borgere med særlige behov. Kort fortalt, skal projektet, i udvalgte kommuner, sætte fokus på det tværsektorale samarbejde, som en helhedsindsats overfor borgere med særlige behov har brug for, især i forhold til formidling af bomuligheder. Lars kommer fra en stilling som kontorchef i Århus Kommune med ansvar for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, EGU mm. Han har årelang erfaring i at arbejde med undervisningssektoren, beskæftigelsessektoren og i socialsektoren.

 Særlig Tilrettelagt Uddannelse – Undervisningsministeriets redegørelse om den løbende evaluering

D. 1. august 2007 trådte loven om ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov (STU) i kraft. I loven står det, at loven skal tages op til revision senest i folketingsåret 2011/12. Grundlaget for en evt. revision af loven er en løbende evaluering i hele perioden. Redegørelsen vedrørende den første evaluering er netop kommet fra Undervisningsministeriet.

Loven sikrer unge med særlige behov en 3 – årig individuelt tilrettelagt uddannelse. Det er jo prisværdigt og i tråd med vores arbejde med at skabe ligeværdige vilkår for unge med særlige behov. Det loven ikke tager stilling til, og som redegørelsen siger, er, at vores unge ikke ligestilles med andre uddannelsessøgende i samme aldersklasse. Der er især 3 uligheder, som springer i øjnene.

• Kun 73 ud af 98 danske kommuner har i evalueringsperioden henviste unge med særlige behov til en STU uddannelse. Det kan der være mange og gode grunde til, men det ændrer ikke ved det faktum, at næsten 1 år inde i den 4-årige periode inden en evt. revision af loven, er der mange af vores unge, som ikke har modtaget et tilbud om en STU uddannelse. Uddannelsen tilrettelægges og henvises af de kommunale UU vejledere og skal godkendes af kommunen.
• Dernæst er der et spørgsmål om forsørgelsesgrundlag under uddannelse. Loven forudsætter, at de unge bevarer det hidtidige forsørgelsesgrundlag. I undersøgelsen modtager 35 % af dem over 18 år førtidspension, 22 % er på forrevalidering og 3 % på revalidering. Kommunerne oplyser, at for de resterende 40 % er forsørgelsesgrundlaget ukendt. Med denne finansieringsform sætter man sig mellem to stole. Er den unge kunde hos uddannelsesinstitutionerne eller klient hos den lokale beskæftigelses- eller socialforvaltning? Skal adgang til en uddannelse komme an på, hvilken kommune man bor i, og pågældende kommunes økonomiske formåen? Kunne adgang til SU (med et evt. handicaptillæg) ligestille de unge med særlige behov med andre unge, og give dem en ligeværdig stilling under uddannelsen?
• Det 3. spørgsmål, som rejser sig, er spørgsmålet om den individuelt tilrettelagte uddannelse. Er det faktum eller fatamorgana? Hovedparten af de unge deltager i uddannelseselementer på specialskoler for voksne, der er kommunale institutioner. Produktionsskoler, efterskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler og folkehøjskoler bruges kun i begrænset omfang. 70 % af de unge henvises til uddannelsestilbud i egen kommune. Er det de unges eget valg? Af de 25 klager, som er modtaget af Klagenævnet frem til d. 15. juli 2008, var der 12 klager over afslag på tilbud og 9, hvor indholdet af den tilbudte uddannelse lå til grund for klagen.

 Redegørelsen giver følgende svar:

”Der vil fra Undervisningsministeriet fremadrettet være fokus på informationsindsatsen med blandt andet udsendelse af vejledningsmateriale, nyhedsbrev og eksempel på udformning af kompetencepapir, samt en model for beskrivelse af en uddannelsesplan, ligesom udviklingen i ungdomsuddannelse for unge med særlige behov vil blive fulgt nøje i den fortsatte evaluering.

 Udestående tekniske spørgsmål vedrørende deltagernes forsørgelsesgrundlag og kommunernes finansiering belyses i samarbejde mellem Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet med henblik på afklaring med KL.

 Endelig vil der i den fortsatte evaluering i sommeren 2009 blive indsamlet oplysninger via UNI-C, Statistik & Analyse om antallet af unge, der deltager i ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, de i uddannelsen anvendte uddannelsessteder, deltagernes forsørgelsesgrundlag og økonomi.”

 Undervisningsministeriets generelle konklusion er, at ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov er kommet godt fra start. Implementering er ikke sket uden forsinkelser, men alle aktører synes at gå aktivt ind i arbejdet for at få etableret tilbud til målgruppen. Følgende er uddrag af et resumé af redegørelsen.

 ”Fra Redegørelsen skal følgende punkter fremhæves:

• 2007/08 har været en implementeringsfase, hvor de kommunale forvaltninger og Ungdommens Uddannelsesvejledning har skullet etablere nye arbejdsgange og administrativ praksis med henblik på tilbud om den nye ungdomsuddannelse.
• Kommunerne har oplyst, at der pr. 31. maj 2008 var registreret 790 unge i 73 kommuner. Kommunernes indberetninger er dog behæftet med usikkerhed, og det er Undervisningsministeriets vurdering, at det reelle antal unge i uddannelsen er højere. Der er samtidig tilkendegivet en klar forventning om, at antallet af henviste unge til ungdomsuddannelsen vil stige i de kommende år. Ved lovens vedtagelse var der en forventning om et elevtal på 1.364 pr. årgang og i alt 4.092 på tre årgange.
• 35 pct. af de unge i ungdomsuddannelsen, der er over 18 år, modtager førtidspension. 22 pct. er på en forrevalidering, mens 3 pct. er på revalidering. For de resterende ca. 40 pct. har kommunerne oplyst, at forsørgelsesgrundlaget er ukendt eller andet. Dette er dog ikke udtryk for, at de unge er uden forsørgelse, men snarere at det ikke har været muligt at indberette de præcise oplysninger herom.
• Implementeringsfasen har samlet set på landsplan haft en varighed svarende til hele skoleåret 2007/2008. Vedtagelse af loven den 6. juni 2007 kort tid før ikrafttrædelsen, opgaver med at få oprettet det nødvendige tværgående samarbejde og de økonomiske forhold påpeges af kommunerne som forhold, der har bevirket, at tilbuddet ikke var på plads ved ikrafttrædelsestidspunktet 1. august 2007. Det fremgår samtidig af redegørelsen, at kommunerne generelt er gået aktivt ind i arbejdet med opgaven.
• Der er blevet udført et omfangsrigt arbejde for at informere om ungdomsuddannelsen. Undervisningsministeriet, kommunerne, organisationer og institutioner har gjort en stor indsat for at løse denne opgave.
• Der er i perioden fra den 1. august 2007 til den 15.juli 2008 indbragt 25 klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. I 12 ud af de 25 sager, er der klaget over kommunens afslag på tilbud. I 9 sager er der klaget over indholdet i den tilbudte uddannelse. I de resterende sager er der opnået enighed eller truffet afgørelse om afvisning af behandling af sagen.”

 Projekt Near Job - afslutningsseminar:

Landsforeningen Ligeværd har i samarbejde med Randers Bo- og Erhvervstræning gennem de sidste to år været de danske partnere i Leonardo Da Vinci-projektet Near Job. Projektets overordnede formål har været, at skabe muligheder for at integrere unge med særlige behov på arbejdsmarkedet og udvikle nye metoder og rammer for læring, når unge er i praktik på arbejdspladser. Ud over Danmark har Portugal, Østrig og Slovenien deltaget i projektet.

Projektets vision har været, at flytte dele af den læring, der typisk foregår i skolemiljøer over i praktikken. Læringen har haft fokus på at udvikle de unges personlige, sociale og faglige kompetencer. En vigtig brik for at få de unge i mål har været samarbejdet mellem tutor og mentor.

På afslutningsseminaret vil projektgruppen fremlægge erfaringer, metoder og værktøjer, der er udviklet undervejs i projektet – herunder en guide, der sætter fokus på samarbejdet mellem tutor og mentor. Der vil ligeledes være oplæg om arbejdsgivernes sociale engagement, samarbejdet mellem arbejdsgivere og skoler og uddannelsessteder samt om, hvordan man tilrettelægger gode læringsforløb for unge med særlige behov.

Seminaret forgår i Randers den 12. november og program for dagen kan ses på www.ligeværd.dk – under arrangementer.

Det er gratis at deltage. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til sekretariatet: Jens Ole Jørgensen tlf. 86 20 85 75. Seminaret foregår på engelsk.

 Konference på Christiansborg: STU(Særlig Tilrettelagt Uddannelse) udefra en helhedsorienteret betragtning
Netværket Den Helhedsorienterede Indsats (DHI) inviterer til konference d. 25.november 2008 fra kl. 9.30 til 16.00 i Landstingssalen på Christiansborg. På konferencen præsenteres diverse STU projekter, og der vil ske en politisk vurdering af STU og de erfaringer man har høstet indtil nu. Konferencens fulde program vil kunne ses på www.dhinet.dk i løbet af kort tid.

Uddannelses- og erhvervsmesse for unge med særlige behov

Der er gratis entré til messen i Skive Hallerne torsdag d. 2. oktober 2008 fra kl. 10.00 til 15.00.

 

UFL – Storkøbenhavn har 10-års jubilæum

Lørdag den 11. oktober fejrer UFL – Storkøbenhavn 10 år på banen. Der bliver afholdt reception på Lundevang Skole, Mørkhøjvej 233, 2730 Herlev fra kl. 13.00 - 15.00.

Det vil glæde os, hvis mange af vores samarbejdspartnere vil møde op. Om aftenen afholder vi en stor fest for vores medlemmer i København. Hvis I har nogle spørgsmål er I velkomne til at ringe til: Marianne Drejer, tlf. 44 84 67 60

  

Månedens leder

 

Viden er magt

 

Det er nok en af Verdens ældste sandheder. Siden mennesket for mange tusind år siden udskiftede den rå muskelkraft med viden og indsigt, har samfundenes magtudøvere altid været dem der vidste mest om tilværelsens vilkår og muligheder.

I mange århundreder blev denne kendsgerning udnyttet af en lille elite, der simpelthen holdt det store flertal nede i uvidenhed og afmagt. I nyere tid er denne metode såmænd ikke helt lagt på hylden, omend den nok har ændret karakter i retning af det mere sofistikerede. Der er jo mange måder at lægge hindringer i vejen for tilegnelse af viden og indsigt. Man kan f.eks. tilbyde alle videnstilegnelse gennem undervisning og uddannelse tilrettelagt på en sådan måde at ganske mange ikke har muligheder for at deltage. Man kan overdænge et samfund med så mange og indviklede love og bestemmelser, at ”almindelige” mennesker ikke forstår, hvad det drejer sig om. Man kan holde igen på formidling og distribuering af saglig information ved at overlade en mere eller mindre kulørt presse at prioritere sin indsats efter hvad der sælger.

Der er som sagt mange måder at begrænse informationsspredning på. Og det er jo ikke sådan, at der sidder en eller anden enkeltperson og styrer det. Det er bare noget, der sker eller ikke sker, og ikke engang dem som føler afmagt kan rigtigt forstå hvorfor.

De mange forældre, som slutter op omkring LIGEVÆRD samt de mange som burde, men desværre ikke gør det, ved jo hvor svært det er at gennemskue den jungle af muligheder, som rent faktisk findes og som kunne giver deres barn langt større muligheder end man næsten turde håbe på.

Den nye lov om ungdomsuddannelsesgaranti er et godt (eller måske snarere skidt) eksempel på miséren. En tredjedel af Danmarks kommuner har endnu ikke udnyttet den i praksis – ved måske dårligt nok at den er der - og der er her efter et års forløb langt færre unge, der får et tilbud efter lovens præmisser, end man burde forvente. Der er ingen økonomiske problemer. Med lidt god og kreativ vilje, er der penge nok til at imødekomme de behov som vi i LIGEVÆRD og i andre organisationer har brugt år til at påvise.

Men mange potientelle brugere ved det ikke. Og man kan ikke stille spørgsmål, hvis man ikke ved, hvad man skal spørge om!

Vi har i LIGEVÆRD en meget stor og vigtig opgave med at informere vores medlemmer om deres rettigheder og vejen til at opnå dem.

Ingen bør svigtes fordi de ikke ved, hvad de har mulighed for og ret til.

 

Jørgen Hansen