Årskonference for skoler og uddannelsessteder
Torsdag d. 30. og fredag d. 31. oktober afholdes årskonferencen for skoler og uddannelsessteder arrangeret af Skolesammenslutningen Ligeværd og Foreningen af uddannelsessteder Ligeværd. Konferencen byder på oplæg med relevans for alle, som arbejder med unge med særlige behov. Følgende oplæg er på tapetet:
Torsdag d. 30. oktober
”De gode læringssituationer” v. cand. psych. og professor Lene Tanggaard
”Fra tavs viden til reflekteret handling” v. pædagogisk leder Anne Juul,
”Når rummet rykker” v. lektor og forfatter Niels Jægerum
Desuden holdes der minioplæg med mulighed for erfaringsudveksling af Else Marie Markvorsen, forstander på Struerskolen, Thomas Buch, forstander på Idrætsefterskolen Ulbølle, Kim Wermus, afdelingsleder for social- og botræningsteamet, samt Frans Albertsen, forstander på Grennessminde Birkerød, samt Poul Erik Clausen og Ronnie Jensen fra Havredal Praktiske Landbrugsskole.
Fredag d. 31. oktober
”De lærenemme små grå” v. cand. psych. Susan Hart
Oplægget efterfølges af:
Møde i Skolesammenslutningen Ligeværd samt
Generalforsamling i Foreningen af uddannelsessteder Ligeværd
Der udsendes dagsorden for hvert møde direkte til skoler og uddannelsessteder.
Det fulde program for konferencen kan ses på hjemmesiden www.ligeværd.dk
Tilmeldingen kan ske til Lene på Foreningsfællesskabets sekretariat på mail til lene@ligevaerd.dk
Pris per person for deltagelse i konferencen:
overnatning på dobbeltværelse: 2200,-
overnatning på enkeltværelse: 2450,-
Konferencen er åben for alle medlemmer af Foreningsfællesskabet.
Konference: STU(Særlig Tilrettelagt Uddannelse) udefra en helhedsorienteret betragtning
Netværket Den Helhedsorienterede Indsats inviterer til konference d. 25.november 2008 fra kl. 9.30 til 16.00 i Landstingssalen på Christiansborg. På konferencen præsenteres diverse STU projekter, og der vil ske en politisk vurdering af STU og de erfaringer man har høstet indtil nu. Konferencens fulde program vil kunne ses på www.dhinet.dk i løbet af kort tid.
Landsmøde i UFL, d. 27. – 28. september 2008
Dalum Landbrugsskole danner igen i år rammerne for UFLs landsmøde.
Programmet for lørdagen, byder bl.a. på foredrag af Thomas Flindt, som ud over at være foredragsholder er forfatter og latter-coach.
Efter generalforsamlingen sidst på eftermiddagen, hvor klubberne bl.a. skal komme med et kort indlæg, serveres der festmiddag og senere på aftenen bliver der mulighed for at gense og høre diskotek ”No Garlic”.
Program for landsmødet samt dagsorden til generalforsamlingen findes i UFL bladet – august 2008.
Kontakt evt. Anette Østergaard for yderligere oplysninger på mail anette.ostergaard@mvb.net.dk eller tlf. 97 92 64 30.
Tilmeldingsblanket findes i UFL bladet for august.
Tilmeldingsfristen er d. 10. september.
Specialportalen
Foreningen af uddannelsessteder – Ligeværd og Skolesammenslutningen Ligeværd har indgået en fælles aftale med UVdata A/S om tilslutning og videreudvikling af portalen www.specialportalen.dk
Specialportalen.dk er en landsdækkende portal, som giver et samlet overblik over det store udbud af skoler og uddannelsessteder samt tilbud til unge med særlige behov.
Med indgåelse af dette samarbejdet bidrager Foreningen af uddannelsessteder – Ligeværd og Skolesammenslutningen Ligeværd aktivt til forbedring og videreudvikling af portalen.
Det er vigtigt at fastslå, at det fortsat er den enkelte skole eller det enkelte uddannelsessted, der suverænt vælger om man ønsker at tilmelde sig Specialportalen eller ej.
Ved spørgsmål til aftalen kan der rettes henvendelse til Jens Ole Jørgensen, konsulent for skoler og uddannelsessteder i Ligeværd på 8620 8575 eller på mail jensole@ligevaerd.dk
Tilmelding til specialportalen.dk foregår ved henvendelse til UVdata A/S, www.specialportalen@uvdata.dk eller tlf. 72 28 70 30
Foreningsfællesskabet Ligeværd søger:
Ildsjæl med organisationstalent samt indsigt i og hjerte for børn og unge med særlige behov og deres forældre
Landsforeningen Ligeværd arbejder for at fremme ligeværdighed i alle livets forhold for medborgere med særlige behov, begrundet i boglige, indlærings- og funktionsmæssige forhold.
Vi ønsker at sætte fokus på foreningens lokale- og regionale indsats. Derfor søger vi en konsulent hvis primære opgave er at koordinere foreningens landsdækkende opgaver samt være tovholder i forhold til de kommende deltids regionskonsulenters indsats.
Derudover skal konsulenten tage sig af indsatsen i region Midtjylland samt servicere og rådgive Landsforeningens bestyrelse.
Din faglige baggrund er ikke afgørende, men du skal kunne
Din base vil være i foreningens kontorfællesskab i Risskov, hvor du vil indgå i gruppen af konsulenter og referere til fællesskabets sekretariatetschef, men en hel del af din indsats skal lægges rundt i landet - også uden for almindelig arbejdstid.
Afhængig af baggrund, og ikke mindst relevant erfaring, vil lønnen placeres på statens løntrin 45 – 47.
Du vil kunne læse mere om foreningen på www.ligevaerd.dk ligesom du er velkommen til at kontakte sekretariatetschef Bodil Vibe Rasmussen på tlf.86 20 85 77 eller mobil 20 48 85 00 for uddybende oplysninger.
Ny netavis for usikre læsere: Ligetil.nu
Onsdag d. 27.a så en ny netavis dagens lys. Ligetil.nu er en daglig netavis med nyheder skrevet specielt for usikre læsere. Avisen henvender sig til unge og voksne med læsevanskeligheder. Ligetil.nu bringer alt fra politisk stof over emner af kulturelle interesse til sport. Avisen er startet efter anbefaling af Kulturministeriet, som sammen med Trygfonden også står for finansiering.
Månedens leder
Den lokale indsats for ligeværd
Lokal- og regional aktivitet er af uvurderlig betydning for realisering af Ligeværds formål og intentioner.
Vi har en hel del engagerede og velfungerende lokalforeninger, hvor nogle ildsjæle på frivillig og ulønnet basis laver et stort arbejde for at synliggøre LIGEVÆRD til gavn for de unge i området, der har brug for vores tilbud. Denne indsats skal vi værne om og støtte fra Landsforeningens side. Hvad vi desværre ikke altid har gjort eller gør.
Vi har besluttet at prioritere dette område højest i Landsforeningens kommende aktivitetsplan og det er vores håb og forventning, at vi i nærmeste fremtid kan få mulighed for at realisere en trefløjet udviklingsplan, som indebærer:
Vi skal som sagt skabe mulighed for et bedre samarbejde mellem sekretariat og de igangværende decentrale aktiviteter, men vi skal også søge at etablere aktiviteter i de områder af landet, hvor der for indeværende ingen aktiviteter er.
Alt dette kræver økonomi og vi kan sagtens drømme om, hvad vi gerne vil, men alt er som bekendt det muliges kunst. Vi er imidlertid optimistiske og alt hvad der gøres kan vil blive gjort.
Penge er jo desværre et nøgleord, når det gælder udvikling og fremskridt, men lad os ikke overse, at mennesker, der vil noget og gør noget er lige så vigtige som mammon.
LIGEVÆRD er en frivillig organisation, hvor mange mennesker gennem snart 40 år, har bevist, at meget kan lade sig gøre uden høje lønninger eller svulmende budgetter. For en del år siden påviste en engelsk skoleundersøgelse, at en dygtig og engageret lærer var ligeså meget værd som 3 uengagerede kolleger. Indenfor Ligeværds skole- og uddannelsesområde er vi heldigvis begunstiget af et særdeles engageret personale.
Vi kan også med glæde konstatere, at mange ansatte på skoler og uddannelsessteder, tager aktivt del i udviklingen af det frivillige lokale arbejde. Uden denne indsats, ville lokal- eller regionalforeninger næppe kunne etableres og konsolideres.
Lad os derfor forene alle vores kræfter og ambitioner, og i det kommende år sætte dem ind på en styrkelse af den decentrale indsats og en opblomstring i alle lokalområder.
Jørgen Hansen