Sektoransvarlighed betyder, at ansvaret for handicappede borgere er fordelt mellem samfundets forskellige sektorer. Dette betyder, at den afdeling og forvaltning, der udbyder en ydelse, en service eller et produkt, er ansvarlig for, at den pågældende ydelse er tilgængelig for mennesker med nedsat funktionsevne!
Projektets formål
Der er brug for at kigge nærmere på, hvordan det helt konkret står til med sektoransvarligheden i kommunerne i Danmark. Hvordan tænker vi helhedsorienteret i boligformidlingen til borgere med særlige behov? De gode historier skal frem, og forvaltningsmæssige barrierer nedbrydes. Det er dette, vi vil udvikle i dette projekt. Alt tyder på, at det vil kunne betale sig at udvikle samarbejdsmetoder ift. sektoransvarlighedsprincippet og bevidstheden om kvalitative boliger til målgruppen. Vi har erfaring for, at det er en helhedsorienteret indsats, der skaber succes for borgere med særlige behov..
Udmøntning af handicappolitikken er ikke kun en opgave for det sociale område, men vedrører også f. eks. bolig-, trafik-, arbejdsmarkeds-, undervisnings-, fritids-, kultur og sundhedsområdet. Dette giver gode muligheder for at yde en helhedsorienteret indsats for borgere med særlige behov. Desværre ser vi, at det kan være vanskeligt med den kommunale sektoransvarlighed, helhedsorienteret tænkning og et tværfagligt samarbejde – bl.a. i forbindelse med tilbud om bolig.
Reelt er sektoransvarlighed ikke et særligt kendt princip. Kommunerne er ofte usikre på, hvad sektoransvarlighed egentligt betyder – også i praksis. Selv om det er en af måderne at sikre en helhedsorienteret indsats på, er der ikke altid særlig stor bevidsthed om det i kommunerne.
Handicappedes hverdag er fuld af sektoroverskridende problemer. Dette betyder i praksis, at det f.eks. er vanskeligt at gennemføre en helhedsorienteret indsat i boligformidlingen. Det er ikke nok, at en borger med særlige behov bevilliges en bolig. Der er også brug for uddannelse, arbejde, forskellige sociale støtteforanstaltninger m.v. i eget hjem. Hvis de enkelte bevilligende forvaltninger ikke taler sammen og koordinerer indsatsen, vise det sig i mange tilfælde at være forgæves, og borgerne forbliver på passiv forsørgelse udenfor arbejdsmarkedet, ligesom de kan blive socialt marginaliserede. Der er ingen, der har myndighed til at gennemtvinge, at de enkelte sektorer, myndigheder eller institutioner reelt praktiserer sektoransvarlighed.
Projekts målgruppe
Borgere med særlige behov, hvilket vil sige borgere med indlæringsvanskeligheder, sent udviklede, autister, dampramte, mentale og sociale funktionsnedsættelser, psykiske syge, socialt utilpassede m.v. Målgruppen er fra hele Danmark og i alderen fra 18 år. En del af gruppen er i risiko for at ende som hjemløse. Målgruppen består potentielt set af flere tusinde personer.
Projektets aktiviteter
Der laves en undersøgelse i udvalgte kommuner vedr. sektoransvarlighed og samarbejde på tværs af forvaltningerne. Der vil blive udarbejdet en drejebog til forvaltninger og andre interesserede brugere. Drejebogen bygger på afdækning af vellykkede metoder og barrierer, når vi taler sektoransvarlighed. Den tænkes samtidig udarbejdet således, at den giver handlingsrettede løsningsforslag til, hvordan forvaltninger kan spille sammen i praksis.
Der vil løbende blive udsendt informationer om projektets udvikling.
Der afholdes en konference ved projektets afslutning, hvor der sættes fokus på resultaterne ift. udviklingen af sektoransvarlighed på boligområdet i udvalgte kommuner (Servicelovens § 107 og § 108).
Udvikling
I forbindelse med projektet, vil vi videreudvikle det tætte samarbejde med boligforeningerne og hermed styrke det ”udviklende naboskab”. Det betyder, at målgruppen bor helt ordinær i en bebyggelse og indgår i den enkelte boligforenings fællesskab. Det kræver, at man kan indflytte via en alternativ venteliste. Kommunerne og en almen boligorganisation med hjemmel i almenboliglovens § 60 kan indgå aftale om, at udlejning af ledige boliger skal ske efter særlige kriterier, hvor bestemte boligsøgende får fortrinsret.
Evaluering
Der bliver tilknyttet en evaluator til projektet, der følger projektets løbende udvikling og udarbejder den afsluttende rapport. Som en del af projektet skal vi evaluere, om en forbedret boligsituation har betydet:
Hvad forpligter kommunerne sig til?
At indgå i en dialog med projektet og projektlederen samt deltage i en ekstern evaluering i forhold til de kriterier der er anført. Vi forestiller os ca. 3 møder i løbet af projektperioden. De deltagende kommuner bliverr inviteret til en konferencedag med fokus på området i løbet af 2009.
Afslutning
Som afslutning på projektet vil kommunerne modtage en manual med gode idéer og ”Best practice” til at arbejde med området.
Projektansvarlig
Bo- og Udviklingsfonden for borgere med Særlige behov - (BUS) - se BUS' hjemmeside her
For mere information om projektet - kontakt BUS på E-mail eller telefon 86 20 85 70