Nyhedsbrev juni 08
”De svære overgange”
Rapporten ”De svære overgange” af Henriette Holmskov og Marie Louise Knigge kortlægger en række problemstillinger i relation til overgange fra et tilbud til et andet for børn og unge med handicap.
Det vækker bekymring og usikkerhed hos forældre hver gang, der skal ske noget nyt i de unges liv. Og for professionelle fagfolk, kan overgangssituationerne være svære at håndtere – forældrene stiller krav om individuelle løsninger, og der skal skabes samarbejde på kryds og tværs af forskellige offentlige systemer, hvis overgangen skal ske så gnidningsløst som muligt. Rapporten fokuserer bl.a. på overgangene omkring 18 års alderen, da erfaring viser at det kan være svær at komme glat igennem overgangen fra barn til voksentilbud. Rapporten analyserer de problemer, der er i en overgangssituation og samler viden om problemerne for på den måde at lette overgangssituationen for den enkelte unge. Handicapenheden under Servicestyrelsen har udgivet ”De svære overgange”. Tryk på CTRL og klik på følgende link for at se rapporten: Rapporten "De svære overgange" kan hentes her
Sæt skub i egu! – Nyt projekt er i gang
I samarbejde med Undervisningsministeriet sætter KL nu skub i erhvervs-grunduddannelsen (egu) med projektet ”Sæt skub i egu!”. Projektet understøtter udbredelsen og kvaliteten af egu gennem en række delaktiviteter og varer til udgangen af 2009. Læs mere om projektet ved at tryk på CTRL og klik på følgende link http://www.kl.dk/ncms.aspx?id=7c56676a-cc54-4eec-939c-62ee27367932
Notat om L 564
I april 2008 blev der afholdt en såkaldt minihøring i Folketinget om implementering af L 564. Foreningsfællesskabets forretningsudvalg skrev et notat til høringen, som kan rekvireres ved at kontakte Anne på anne@ligevaerd.dk Er man interesseret i at se alle oplæggene fra høringen, kan de rekvireres samme sted.
DHI-Temadag i Århus den 12. juni 2008 fra kl. 9.30 . 16.00
Anerkendelse af unge med særlige behov
Temadagen afholdes, i foreningsfællesskabets lokaler Vejlbjergvej 8A, i Risskov.
· Hvordan arbejder vi med anerkendende og værdsættende metoder?
· Har vi et samfund der anerkender unge med særlige behov?
· Hvilke metoder bruges der på arbejdspladserne?
Oplægsholdere: Per Westersø, VIA University College i Århus og Per Ingemann Knudsen, Konsulent firmaet Discus.
Arrangør: Netværket DHI
Tilmelding: Senest d.10 juni 2008 til Anne Castleman
86208574 eller mail anne@ligevaerd.dk
Pris: Dagen er gratis for DHI medlemmer.
300 kr. for andre der ikke er medlemmer af DHI
Åbent hus i Risskov onsdag d. 18. juni
Linda Nielsen, Ligeværds sekretær og bogholder gennem 8 år, har nået pensionsalderen og har valgt at nyde sit otium, som arbejdsfri. I den anledning holder vi åbent hus onsdag d. 18. juni fra kl. 13.00 til 15.00 Alle der har lyst til at hilse på ”pensionisten” er velkommen til at droppe forbi. Vi giver et glas og en bid brød.
Sekretariatetsleder søges
Ved Foreningsfællesskabet LIGEVÆRDs sekretariat i Århus er stillingen som leder ledig fra 1. august 2008.
Stillingsopslaget kan ses ved at trykke på CTRL og klik på følgende link: http://www.ligevaerd.dk/index.php?page=Ledige_stillinger. Yderligere informationer om lederstillingen fås ved henvendelse til LIGEVÆRDs formand Jørgen Hansen tlf. 45851180 eller til den nuværende sekretariatsleder Peter Gulstad, tlf. 86208579.
Satspuljeprojekter
Det har før været nævnt i Nyhedsbrevet, at flere af foreningens medlemmer har fået tildelt midler fra Satspuljen. Vi vil gerne holde jer løbende orienteret om projekterne og starter her med korte omtaler af de enkelte projekter.
Unikt træningscenter i Hou
Egmont Højskolen har planer om et stort træningscenter, som skal understøtte nye former for bevægelse og idræt til personer med handicap. Ambitionen er at etablere et innovativt rehabiliteringscenter for fysisk handicappede. Projektet vil bryde med eksisterende standarder indenfor handicapområdet. Der bliver fokus på arkitektonisk kvalitet, tilgængelighed, personsikring og energibesparende foranstaltninger. Man satser på at generere ny viden og erfaringer indenfor holistisk rehabilitering. Nye bygninger med et forventet areal på ca. 3.400 m2 skal indeholde eksperimenterende former for vandtræningsbassiner og multifunktionelle idrætsfaciliteter. Centret forventes færdigt i foråret 2012.
Fra restgruppe til ressource – en værdifuld gave til arbejdsmarkedet
Midlerne fra Satspuljen er søgt og bevilget til en styrkelse og videreudvikling af ”Grøn Servicemedhjælperuddannelse” i specielt udslusningsfasen. De ved af egen erfaring, suppleret af dokumenterede undersøgelser i regi af Landsforeningen Ligeværd og DHI, at overgangen fra uddannelse til job og egen bolig er meget sårbar. Havredal gl. Skole vil arbejde med en styrkelse af udslusningsprocessen både på skolen i undervisningen bredt, hos potentielle og kommende arbejdsgivere samt i hele bosætningsfasen efter endt ophold på skolen.
Kariseuddannelsen – en 3-årig ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Karise Efterskole har fået midler fra Satspuljen til opstart af Kariseuddannelsen, som er et helhedspædagogisk tilbud helt efter rammerne af L 564 primært rettet mod elever fra Karise Efterskole. De fysiske rammer for de unge er huse i nærhed af gode transportmuligheder. Alle elever vil få individuelle uddannelsesplaner med udgangspunkt i den unges kompetencer, modenhed og interesser. Som en naturlig del vil der være boundervisning, og der arbejdes på at eleverne opnår et så meningsfyldt og selvstændigt liv som muligt. Hverdagslivet, herunder også fritidsinteresserne og ungdomslivet, integreres som en del af uddannelsen. De unge skal i praktik og på den måde afprøve deres potentialer, ligesom de i fagene på uddannelsen vil blive forberedt til og trænet i beskæftigelsesmæssige aktiviteter. Der vil være besøg på virksomheder, og eleverne vil skulle sætte sig ind i samfunds- og arbejdsmarkedsforhold. Der er pt. 20 elever skrevet op til uddannelsen.
Kommunal sektoransvarlighed i boligformidlingen til borgere med særlige behov
BUS’ satspulje projekt skal afdække problemstillinger og barrierer i forbindelse med udøvelse af sektoransvarlighed, i relation til en helhedsorienteret boligformidling der omfatter fx socialydelse, boligydelse, uddannelsesydelse og beskæftigelsesydelse. Projektet skal endvidere afdække vellykkede praktiseringer af sektoransvarligheden, og afprøve denne i udvalgte kommuner med henblik på implementering der, og i andre kommuner. Projektet skal på grundlag af afdækningen udarbejde en drejebog til forvaltninger, og én til skoler og uddannelsessteder. Drejebogen til skoler og uddannelsessteder skal hjælpe borgeren når han eller hun forlader skolen/uddannelsesstedet. Projektet vil udarbejde et konkret værktøj til borgeren og pårørende, der vil kunne hjælpe dem til at navigere på tværs af forvaltninger og sektorer, når en helhedsorienteret boligformidling skal sikres. Projektet er treårigt.
Helhedstænkning i uddannelsesgarantien for personer med særlige behov!
Målet for Foreningsfællesskabet Ligeværds projekt er at udvikle metoder og modeller for etablering og gennemførelse af individuelle uddannelsesplaner for personer med særlige behov i relation til lov nr. 564. Det er ligeledes målet at implementere resultaterne i landets kommuner bl.a. i samarbejde med KL, vejledere ved UU og skole- og uddannelsesinstitutioner i Ligeværd. Det vigtigste formål er imidlertid at medvirke til at unge med særlige behov via den 3 årige uddannelsesgaranti opnår de kompetencer, som de ønsker og reelt også har brug for. Den 20. Juni er der aftalt et orienterende møde for de organisationer, der pt. har indvilliget i at deltage i projektet.
Månedens leder
Den boglige skole
I snart mange år har der været bred enighed om, at skolen ved siden af det boglige eller teoretiske også skulle rumme praktiske muligheder, så der også var plads og udviklingsmuligheder for de elever, som havde svært ved den mere akademiske indlæring. Der har heller ikke været uenighed om, at vejen til denne rummelighed dels var indførelse af flere praktiske fag og dels en undervisningsdifferentiering i alle fag, så praktiske tilgange fik større vægt.
Men livet og skolen er som bekendt fuld af paradokser: Trods de gode og rigtige intentioner, er skolen blevet mere og mere boglig og den gruppe af unge som allerede i folkeskolen oplever indlæring via bøger og teori, som svært tilgængelig bliver større og større.
Man kan fundere over årsagerne til dette dilemma i timevis, men lige besynderligt forekommer det. Der er jo ikke tale om en naturnødvendighed. Det er jo ikke fordi den femtedel af eleverne, som rammes af en undervisning, de ikke får noget udbytte af er dårlige eller dumme. Vi har mange gode eksempler på, at de er særdeles lærenemme, når undervisningen bliver tilpasset netop deres forudsætninger og deres måder at lære på. Og det er vist en temmelig indiskutabel kendsgerning, at de fleste børn og unge kan lære at læse, men de kan ikke lære det på samme måde. Hvis den traditionelle læsebog skiftes ud med en knallertbrochure eller en computerinstruktion, bliver læsning nærværende og praktisk. En hel del unge, som er blevet frarøvet interessen for boglige fag via en uvedkommende undervisning har genvundet lysten og motivationen, hvis de fik mulighed for at lære på deres måde.
Egentlig er denne sandhed en af dansk uddannelses største tragedier. Og helt unødvendig! Hvor skal man så placere ansvaret? Er det politikerne; regering, Folketing, kommunalbestyrelser? Er det skoleledere og lærere? Er det forældrene? Eller er det fagforeningerne, erhvervslivet, de økonomiske konjunkturer?
Der er næppe nogen, der frivilligt påtager sig det fulde ansvar og det vil sikkert heller ikke være rimeligt. Men ligeså urimeligt er det, hvis alle vender ryggen til problemet for noget må der dog være galt, og nogen må i det mindste påtage sig et ansvar for at forbedre situationen.
Vi har netop fået en international konvention om handicappedes menneskerettigheder. Danmark har endnu ikke ratificeret konventionen, men det kan næppe tænkes, at det ikke vil ske. Retten til uddannelse er et centralt emne.
Denne ret er ikke opfyldt i vort højt udviklede land, thi den indebærer nemlig ikke blot nogle generelle lovbestemmelser, men også en accept af, at alle har ret til at blive undervist på en sådan måde, at de får noget ud af det.
At de får mulighed for at udvikle sig optimalt.
Jørgen Hansen