Nyhedsbrev juli 2010

 Sekretariatet holder lukket i uge 28, 29 og 30.

Ligeværds fællessekretariat i Risskov holder sommerferie i de nævnte uger. Kontoret åbner igen mandag d. 2. august.

 AFSL konference ”Specialundervisning på hovedet – almene pædagogiske synspunkter”

AFSL-projektet har gennem de sidste 3 år udfoldet sig som et samarbejde mellem 13 frie kostskoler og Videncenter for Almen Pædagogik og Formidling ved Professionshøjskolen University College Syddanmark. Nu afholdes projektets sidste konference tirsdag d. 28. september 2010 i Bygningen, Vejle, med deltagelse af bl.a. professor Dr. Dietrich Benner, Humboldt Universitet i Berlin, hvis almene pædagogik har været stærkt inspirerende for projektets deltagere. Se konferenceprogrammet ved at klikke her.

 Boligkonference – Boliger til borgere med særlige behov – JA TAK!

B-U-S afholder boligkonference den 29. september 2010 hos TV Glad i København vedrørende Kommunal sektoransvarlighed i boligformidlingen til borgere med særlige behov. Konferencen byder på en række oplægsholdere, bl.a. forhenværende social- og finansminister Palle Simonsen. Se konferenceprogrammet ved at klikke her.

 Ny mesterlære og andre praktiske veje til erhvervsuddannelse - temahæfte

Undervisningsministeriet har nyligt udgivet et temahæfte om ny mesterlære. Hæftet indeholder fakta og korte beskrivelser af de praktiske forløb og indgange, som kan føre til en erhvervsuddannelse. Publikationen kan bestilles på www.uvm.dk/bestil eller downloades på www.uvm.dk/praksisveje

 Inspiration til overgange

I juni måned udgav Servicestyrelsen en ny håndbog ”Overgange for unge med handicap”, som henvender sig til kommunernes sagsbehandlere og andre, der arbejder med unge med funktionshæmninger. Bogen skal inspirere og stille værktøjer til rådighed, når de vanskelige overgange skal tackles for og med de unge. Det er især overgangen fra ung til voksen, bogen fokuserer på. Bogen kan rekvireres eller downloades ved at klikke her.

Frivilligt arbejde uden modtræk i de sociale ydelser

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg har i et samråd den 24. juni slået fast, at personer på overførselsindkomster har gode muligheder for at udføre frivilligt arbejde, uden at de risikerer, at arbejdet modregnes i kontanthjælpen, efterlønnen eller dagpenge. Læs mere herom ved at klikke her.

 Fra barn til voksen

DUKH (Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet) har lige udgivet en ny lovguide vedr. overgangen fra barn til voksen, som giver en meget bred introduktion til mange forskellige ydelser og støttemuligheder, som kan komme i spil i overgangen fra barn til voksen. Guiden fokuserer også på nogle af de problemer, udfordringer og vanskeligheder, som kan opstå i overgangssituationen. Se guiden ved at klikke her.

 Ændring vedr. klager over specialundervisning

Nutidens forældre helmer ikke, når det drejer sig om deres børns specialundervisning. Det ses især på det stigende antal af klager, Klagenævnet for vidtgående specialundervisning modtager. Kommunerne giver oftere afslag nu, end tidligere og det til trods for ifølge vejledningen for specialundervisning, at kommunerne ikke må lade økonomien spille en rolle i en sags afgørelse. Adgangen til Klagenævnet ændres pr. 1. august 2010, således at klagerne skal sendes til kommunalbestyrelserne. Læs mere om Klagenævnet, klagemulighederne og den nye, kommunale adgang til klager ved at klikke her.

 Sæt skub i EGU! – version 2.0

KL i samarbejde med Undervisningsministeriet sætter nu gang i anden fase af ”Sæt skub i EGU!”. Projektet varer frem til udgangen af 2012, og det er nu muligt at søge om midler til lokalt forankrede EGU – projekter.

Man kan downloade materiale og læse mere om version 2.0 på www.kl.dk/egu.

 Loft over tabt arbejdsfortjeneste

Fra den 1. januar 2011 sættes der loft over den økonomisk hjælp forældre kan få i tabt arbejdsfortjeneste, hvis de forsørger et barn med betydelig og varig funktionsnedsættelse. Se omtalen af de nye regler ved at klikke her.

 2 nye lovforslag vedtaget

Folketinget har vedtaget 2 nye lovforslag, som har relevans for Ligeværds medlemmer. Det første forslag, L 194, indeholdt en række initiativer til styrkelse af vejledningsindsatsen og fastholdelse af elever. Den nye lov betyder ændringer i arbejdsgangen hos landets vejledere. Se forslaget ved at klikke her.

Det andet lovforslag, L 196, giver kommunerne mulighed for at oprette 10. klasse undervisning på institutioner, der tilbyder erhvervsuddannelser og derved lette overgangen til en ungdomsuddannelse. Lovforslaget kan ses ved at klikke her.

 Medborgerskab - på sporet

På sporet af reelt medborgerskab for udviklingshæmmede - ressourcepersoner sætter gang i medborgerskabet.

Servicestyrelsen afholder dialogseminar den 1. september på Scandic Bygholm Park i Horsens, hvor kommuner og uddannelsesinstitutioner kan få ny inspiration til styrkelse af udviklingshæmmedes medborgerskab. Se omtale af seminar ved at klikke her.

 HIT messe afholdes i september

Hjælpemiddelinstituttet afholder HIT messe d. 21. og 22. september på Hotel Nyborg Strand. På messen præsenteres den nyeste viden, de nyeste erfaringer og de nyeste teknologiske løsninger til mennesker med funktionshæmning. Program og tilmelding, se www.hmi.dk/hitmesse

 

Design by mouseketeers