Generelt sker der et stort fald i idrætsdeltagelsen i de år, hvor børn bliver til unge. Denne tendens gør sig i særlig grad gældende for unge med særlige behov. Unge med særlige behov har typisk mindre gode erfaringer med foreningsidrætten og foreningslivet som helhed, hvilket betyder, at de unge dropper ud af idrætten.
Projektet ”Idræt på hjemmebane” har det overordnede mål, at skabe en model for, hvordan unge med særlige behov kan integreres i det lokale idrætsliv, ved at give de unge en oplevelse af at være på hjemmebane.
Både Havredal Gamle Skole og Havredal Praktiske Landbrugsskole har meget fine relationer til lokalmiljøet i landsbyen Havredal, og det er netop med dette udgangspunkt, at fundamentet for projektet er skabt. Med aktiv deltagelse fra den lokale idrætsforening og borgerforening er der etableret en initiativgruppe, der har som mål, at få rejst en multihal på grunden ved Havredal Praktiske Landbrugsskole. Multihallen skal både fungere som center for idræts- og kulturaktiviteter, men skal samtidig være omdrejningspunktet i målsætningen om ”omvendt social integration”.
Læs resten af artiklen om ”Idræt på hjemmebanen” i juni nummeret af bladet Ligeværd, som kan ses ved at klikke på "materiale" i menubjæken- Klik derefter "Bladet Ligeværd" i menubjælken til venstre.
26. januar 2012