Nyhedsbrev oktober 2009
40 års jubilæum
Vi glæder os til at se de mange tilmeldte til jubilæumskonference og fest i Torvehallerne i Vejle fredag d. 30. oktober kl. 13.30 - ?.
Husk også USB – messe ’09
Messen finder sted i Messecenter Herning i dag d. 1. oktober fra kl. 10.00 til 17.00.
Troldkærskolen arrangerer MC og veteran træf
I sommerhalvåret arrangerer elever på Troldkærskolen i Jels ved Rødding velbesøgte MC og veteranbiltræf på Jels Voldsted hver 2. søndag i måneden. Årets sidste træf holdes søndag d. 11. oktober. Mød op og se de flotte køretøjer!
Mindre specialundervisning?
23 kommuner overalt i landet har fået bevilget 6 millioner satspuljekroner til projekter, der viser nye veje til at reducere henvisningen til specialundervisning. Læs mere om de 23 projekter på www.mindre-specialundervisning.dk
Svage unge svigtes af vejledningen
En ny rapport lavet af Deloitte for Arbejdsmarkedsstyrelsen viser at UU vejlederne, stik imod retningslinierne, ikke fokuserer deres indsats på de svage unge med mest behov for vejledningen. Deloitte vurderer også, at jobcentrenes og UU-centrenes indsats overfor de unge er for ukoordineret. Hele rapporten kan ses på www.da.dk. I nederste venstre hjørne kan man klikke sig frem til d. 17.9. og læse artiklen ”Svage unge svigtes af vejledningen”.
Kommunerne var ikke forberedt
En ny undersøgelse lavet for fagforbundet Socialpædagogerne viser, at kommunerne ikke var forberedt på at overtage opgaverne på voksenhandicapområdet. Flere af de adspurgte kommuner i undersøgelsen erkender, at de ikke var klar over områdets kompleksitet og størrelse. Det har betydet en stor belastning for kommunernes økonomi. Læs artiklen fra Socialpædagogerne her:
Omlægning af finansiering af EGU
Pr. 1. juli 2009 er finansiering af EGU omlagt til en delvis refusionsordning, hvor den enkelte kommune frem for den hidtidige generelle kompensation via bloktilskuddet, fremover vil modtage et aktivitetsafhængigt tilskud. Undervisningsministeriets underretning til kommunerne kan ses her:
VISO konference: specialiseret viden til gavn
Servicestyrelsen afholder VISO konference d. 1. december 2009 i Nyborg, hvor man fokuserer på den brede vifte af viden inden for handicap- og udsatteområdet. Se mere om konferencen på www.servicestyrelsen.dk/viso
Mentorordningen en succes
Globaliseringsinitiativerne fastholder flere unge i en erhvervsuddannelse og især mentor- og kontaktlærerordningen har reduceret frafaldet. Se her for at læse mere
Obligatoriske test gøres tilgængelige
Skolestyrelsen er i gang med at sikre, at også elever med særlige behov kan få testet deres viden og ikke deres funktionsnedsættelse, når det drejer sig om de obligatoriske test i folkeskolen. Læs rapporten om de nationale test ved at klikke her:
Hvem bruger heste i deres faglige arbejde?
Lena E. Sørensen, forfatteren til bogen ”Hesten som pædagogisk redskab”, vil gerne i kontakt med andre faggrupper med erfaring i brugen af heste i sammenhænge, hvor de bruges som medspillere i personers boglige, motoriske og personlige udvikling. Læs mere om projektet på www.caneurgaarden.dk
Inklusion i idræt
Idrætshæftet Fælles Mål har et nyt kapitel om inklusion af elever med særlige behov. Se hæftet her:
Sårbare unge på efterskole
Læs rapporten, som giver en god indsigt i målgruppen af sårbare unge – erkendte såvel som uerkendte - og de udfordringer de bringer med sig på efterskolen her.
Den koordinerende sagsbehandler
På denne hjemmeside er det muligt for fagpersoner, der arbejder med mennesker med handicap/ funktionsnedsættelser, at finde en lang række koordinationsredskaber. Servicestyrelsen mener de kan anvendes til, på bedst mulige måde, at organisere og koordinere indsatsen over for mennesker med handicap. http://koordinerende.servicestyrelsen.dk/wm149925
Månedens leder
Realkompetence
6 af Ligeværds efterskoler har gennemført et projekt under overskriften ”Realkompetence” eller mere populært ”Kan og vil projektet”.
Hovedformålet har været at udvikle et realkompetencebevis til eleverne. Det er lykkedes i projektet, at udvikle et sådant bevis som skolerne kan stå inde for og som eleverne vil få udleveret ved afslutningen af et efterskoleophold. Et realkompetencebevis, der bygger på dokumentation, systematik og udvikling på afgørende felter og som er loyalt overfor de enkelte skolers værdigrundlag.
Når man som efterskole, eller i det hele taget har meldt sig ud af de traditionelle former for afgangsprøver og eksamensbeviser, er det vigtigt, at man på anden måde kan dokumentere, at der har været mening med skoleopholdet, og at eleverne har tilegnet sig gode og nyttige færdigheder.
Derfor er det, de 6 skoler har opnået, et kvalitativt løft til glæde for skolerne i almindelighed og for eleverne i særdeleshed.
Baggrunden for projektet var, at efterskolerne stod overfor valget mellem at afholde folkeskolens afgangsprøver, eller at være prøvefri. Mange efterskoler med et sammenhængende tilbud til elever med særlige behov har valgt den prøvefri model. Skolerne har her brug for en alternativ og kvalitativ metode til beskrivelse og dokumentation af elevernes kompetencer..
Realkompetence defineres som en persons samlede viden, færdigheder og kompetence. Det du kan. Og det drejer sig her om det hele menneskes kunnen: De sociale, de faglige og de personlige kompetencer.
Projektets målsætninger og succeskriterier har især drejet sig om følgende temaer:
Man har skullet nå til enighed om, hvad realkompetence er. Der skulle opnås enighed om hvordan dette begreb kunne beskrives. Det har været vigtigt at beskrivelserne var i overensstemmelse med den enkelte skoles egenart. Skolerne medarbejde skulle gøres fortrolige med arbejdet. Beskrivelsen skal i optimal grad ske sammen med eleven. Beskrivelsen skal give eleven en tydelig målsætning for fremtiden, så det motiverer i hverdagen. Realkompetencebeviset skal passe til den enkelte elevs særlige behov. Beviset er elevens ejendom, som han eller hun kan videregive til tredjemand. Samarbejdspartnere omkring den enkelte elev får et gyldigt, sagligt og fremdrettet redskab. Resultatet publiceres og bringes i spil i det politiske landskab.
Med dette projekt er der taget hul på en meget vigtig udfordring. Vi kan ikke bruge de traditionelle evalueringssystemer, men vi vil på den anden side gerne kunne vise, at det vi laver i den mere alternative undervisning også har en mening og en effekt.
Derfor er det af stor betydning, at vi kan fortælle de unge selv og de interressenter, de måtte henvende sig til, at der er noget de ikke kan, at der er noget de kan med betydelig hjælp, der er noget de sikkert kan lære at kunne, og så er der noget de faktisk kan.
Med dette projekt er der skabt en begyndelse på en ny form for elevevaluering, som måske kan vise sig interessant, også uden for de særlige behovs område.
Jørgen Hansen