STU : Politik

Troels Ravn, formand for Folketingets Social, indenrigs- og Børneudvalg, mener der skals endes et klart signal til kommunerne om, at det ikke er ordentligt, hvis lederen af den kommunale STU sidder i visitationsudvalget, som tildeler det konkrete STU-tilbud. 

Tekst og foto: Peter Christensen 

– Der er for mange kommuner, der ser pÃ¥ det der er billigst i stedet for det der er bedst. 

De visiterer til kommunens egne STU tilbud uden ordentligt hensyn til den unges ønsker og behov. Det er ikke ordentlighed, og det har vi har brug for. Kommunerne bliver nødt til at se på det enkelte menneske, hvad der er det bedst og blot ikke basere det på kommunens ’økonomi. 

Troels Ravn, folketingspolitiker for Socialdemokraterne, er rimeligt klar i tale, når det gælder den forvaltning af STU, der praktiseres i mange kommuner. 

– Det bedste tilbud kan sagtens ligge uden for kommunen, det vil sÃ¥ være med til at fordyre, men vi bliver nødt til at se pÃ¥ det enkelte menneske. Jeg kan jo se at et uddannelsessted, som jeg ofte besøger, i løbet af tre Ã¥r formÃ¥r at bygge unge mennesker op som kommer med diagnoser i bagagen, ADHD, ordblinde, dÃ¥rlige oplevelser fra folkeskolen og ofte sociale problemer, fortæller Troels Ravn. 

– I nogle tilfælde kommer de videre i uddannelse eller beskæftigelse, og sÃ¥ har vi en situation, hvor der ogsÃ¥ samfundsøkonomisk er musik i det her.

Troels Ravn nævner et eksempel på det. En ung mand som, selv om han er meget ordblind og har ADHD, har fået kørekort til lastbil med hænger og ordinær beskæftigelse hos en vognmand.  

– Han kom fra Sønderborg Kommune, men hvis kommunens blot havde set pÃ¥ den umiddelbare økonomi og ikke havde set det rigtige i et STU forløb i en anden kommune, var han formentligt ikke kommet sÃ¥ langt. 

Ligeværds rundspørge til kommunerne viste et billede af en del kommuner, hvor lederen af det kommunale STU tilbud sidder i det visitationsudvalg, der tildeler det konkrete tilbud til den unge. Ligeværd mener, det er angribelig og uordentlig forvaltning. Troels Ravn er enig i det synspunkt. 

– Respekt for det kommunale selvstyre, men det skal vi sende et signal om ikke er ordentligt. Christiansborg skal ikke detailregulere, men vi skal kunne have tillid til at opgaven bliver løst ordentligt derude. Det er vi nødt til at sende et meget klart signal om, siger han. 

– Vi har Ã¥rlige samtaler med KL omkring de her ting, og nu tager vi et tiltag om Task force pÃ¥ socialomrÃ¥det i forhold til de kommuner der har og taber alt for mange sager i Ankestyrelsen. Mit udgangspunkt er at kommunerne gerne vil løse opgaverne godt, men der er altsÃ¥ nogle der har brug for noget vejledning. 

Der er et demokratisk dilemma i det kommunale selvstyre. På den ene side er der demokratisk tænkning i, at forvaltningen af lovene er så tæt på borgerne som muligt. 

På den anden side: hvis borgeren, grundet komplicerede lovgivninger og store forskelle mellem kommunerne, oplever, at det kan godt være de vedtager en lov på Christiansborg, men det er slet ikke sikkert, at det er det jeg får. 

– Der rører vi ved noget meget centralt. Demokrati betyder folkestyre og vi sidder og udarbejder love pÃ¥ Christiansborg. Love som skal kunne udmøntes i kommunerne, ogsÃ¥ forstÃ¥eligt for den enkelte borger, siger Troels Ravn og fortsætter: 

– Det er vigtigt at gøre det overskueligt, tage borgeren med pÃ¥ rÃ¥d og lytte til borgeren, fremfor at det bliver noget der foregÃ¥r et sted hinsides borgerens forstÃ¥else og fatteevne. Der tror jeg man skal være opmærksom pÃ¥ samskabelse mellem kommune og civilsamfund. Samskabelse er med til at skabe ordentlighed, gennemsigtighed og forstÃ¥else i sagsbehandlingen.